Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 93

andre og det gjaldt også på det kulturelle område. Skolens opgave var blandt at sørge for, at de, der
ikke automatisk fik den rette kulturelle forståelse, fik mulighed for at få den. Skolens opgave var, at
bibringe eleverne de færdigheder, som alle andre havde. Derudover skulle skolen bibringe eleverne
en indsigt i - indoktrinere er nok for stærkt et ord - hvad det ville sige at være dansk, en opgave der
var blevet både nemmere og mere nødvendig efter nederlaget i 1864. Det færdighedsmæssige og det
holdningsmæssige hang sammen. Den enkelte lærer - der oprindelig var enelærer - kunne selv og
havde derfor metodefrihed. Da skolerne blev større bevaredes denne selvstændighed for læreren.
Den ledelse, der var brug for, var derfor rent administrativ.
2. Lilleskolen. Det danske skolesystem har længe repræsenteret avantgarden i verden. Den
udstrakte tolerance, der ligger i muligheden for oprettelse af friskoler under fortsat offentlig
finansiering har givet Danmark en særstilling. Hvor friskoler tidligere var et vigtigt - men mindre
bidrag - til det samlede skolesystem, voksede de i årene efter årtusindskiftet. Der var to
hovedårsager dertil udover selve eksistensen af mulighederne derfor. Forældrekrav: forældre lagde
mere vægt på at få deres børn opdraget i overensstemmelse med egne idéer. Individualisme: ikke
blot forældre fravalgte standardløsninger, lærere gjorde det også. I den vanskelige
personalemæssige situation folkeskolen kom i fra 2005 og fremefter stod det klart, at skulle det
gøres attraktivt at være lærer og dermed sikre rekrutteringen, måtte der slås på andet end løn.
Opprioriteringen af lærergerningen som en ideel virksomhed var nødvendig. Det betød dels ønsket
om mindre enheder, hvor man kunne komme hinanden ved, dels ønsket om en bærende og
begejstrende pædagogisk idé. Dem fandtes der mange af. Derfor var der også basis for mange
forskellige lilleskoler. Da det netop var idéerne, der var det bærende for skolerne, måtte
skolelederen supplere den administrative funktion med en funktion som inspirator. Der var næsten
behov for karismatiske skoleinspektører.
3. Den certificerede skole. Da den offentlige sektor blev stillet overfor udfordringen, der lå i at
mange gik på pension og der var få unge at tage af, fik mange politikere, der før havde taget afstand
fra udlicitering, en anden holdning til fænomenet: hvis det private arbejdsmarked kunne løse de
personalemæssige problemer, var det måske en udmærket ting. Det gav også muligheder for
alternativer, så borgerne kunne vælge. Således også med folkeskolen, hvor mange mente, George
W. Bush med sin idé om 'vouchers' havde vist vejen. Det var dog ikke rigtigt. Det var Bertel
Haarder, der allerede i 1980'erne havde lanceret tanken om et uddannelsesmæssigt klippekort.
Forældre modtog et klippekort pr. barn og kunne så selv bestemme, hvilken skole - kommunal eller
privat - de ville benytte. Skolerne skulle certificeres, så forældre og myndigheder kunne se, hvad de
fik for pengene og således at der kunne gøres et produktansvar gældende. Den gamle betragtning
om at få skolepengene tilbage fik fornyet aktualitet. Skal dette undgås, kræves der en klar ledelse.
Det gamle lærerkollegium afløstes af et hierarkisk system, med skolelederen som direktør med
ansvar overfor en bestyrelse og lærere, der fungerede inden for de af ledelsen udstukne rammer.
4. Den fælles skole. Allerede op gennem 1990'erne blev der taget hul på diskussionen om, hvad der
skulle blive af Danmark og dansk sprog og kultur i en stadig mere globaliseret verden. Det var især
indvandringen, der rejste debatten, men i virkeligheden udgjorde informationssamfundet en lige så
stor trussel for det danske. Der opstod derfor en bevægelse for bevarelse af det danske.
Hovedhjørnestenen i denne bevægelse måtte nødvendigvis være folkeskolen: satte man ikke ind
der, var alle andre initiativer omsonste. Det, det drejede sig om, var kort sagt at få fastslået, at de der
boede i det område, der går under betegnelsen Danmark er danske, der taler dansk og tilslutter sig
den danske kultur og er man ikke med på det, er det bare ærgerligt. Love it or leave it, som det hed i
en anden tid i et andet samfund. Da det var målet var der ingen plads slinger i valsen, dvs. til det