• Konsekvensen af udvidelsen af folkeskolens opdragende rolle er, at den enkelte skole må melde klarere ud, hvad den står for. Nutidens folkeskole er alt for holdningsløs. I fremtiden bliver der brug for både den frie skole, den grundtvigianske skole, den sorte skole og andre varianter. Forældre vil kræve besked om hvilken opdragelse deres barn vil få i den ene eller den anden skole. De vil hellere have en skole, hvis holdningssæt de kender, men måske ikke er helt enige i, end nutidens vage variant. De vil derfor også kræve at skolevalget bliver mere frit.
• Den moderne og tidsmæssigt stressede familie får ikke så mange børn. Det betyder for det første et væsentligt højere forventningspres på det enkelte barn. Deraf følger, at børnene er i træning i at ignorere forventninger: det er en overlevelsesbetingelse. Det betyder endvidere, at forældre i højere grad betragter deres barn som noget unikt. Når man så møder frem med sit unikke unikum til folkeskolen, hvad møder man så? Man møder en institution, der bundter børnene efter et primitivt kalenderprincip, som om vi stadig befandt os i industrisamfundet. Derfor må der også komme et krav om en mere individualiserende skole. Måske skal klasselærerfunktionen afskaffes og erstattes af en tutorfunktion, hvor hver lærer har et antal elever i sin ' stald ' og i samarbejde med forældre og elev planlægges et individuelt forløb med udgangspunkt i elevens ønsker og evner.
• Folkeskolen bliver nødt til at tage disse krav alvorligt. Det skyldes for det første, at det er samfundet, der bestemmer over folkeskolen. Det skyldes også- og det er vel allerede nutid- at forældre er ældre, end de plejede at være. Børnefødsler udskydes gerne indtil uddannelsen er på plads og karrieren i vej. Det er derfor ikke forsagte eksistenser, der møder op til forældremøder.
' Aftagerne '
Det er vist en gammel tradition, at hvert niveau i uddannelsessystemet beklager sig over det foregående niveaus dårlige indsats. Det der typisk beklages, er den manglende færdighedstræning i redskabsfag som fysik og matematik. Denne tendens vil næppe forsvinde i fremtiden. Folkeskolen vil derfor også i fremtiden blive stillet overfor krav om en bedre indsats på disse områder.
Denne tendens til at kræve bedre færdighedstræning vil formentlig også komme fra den ultimative aftager af uddannelsessystemets produkt: erhvervslivet.
Erhvervslivet vil have et ønske om, at når folkeskolen nu har de unge mennesker- og folkeskolen har dem jo længere end nogensinde- bedes den venligst bibringe dem de rigtige holdninger. De holdninger erhvervslivet vil sætte pris på, er dem, der følger af udviklingen i virksomheders struktur. Denne udvikling er præget af decentralisering og strukturel forfladigelse. De holdninger, der er brug for i den slags organisationer hedder: initiativ og selvstændighed, engagement og ansvarlighed. Det lyder måske ikke ophidsende, men i folkeskolen ved man godt, at opgaven er stor nok endda.
' Medarbejdere ' Med medarbejdere tænkes der især på lærere.