Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 90

andre dele af verden. Der sker en kulturel globalisering med burger, shawarma og meget
andet.
Det, der især optager sindene er selvfølgelig den globalisering, der finder sted ved at
mennesker fra andre dele af verden slår sig ned i Danmark og siden hen sender deres børn i
folkeskolen med de udfordringer, der følger deraf. Fremtidsperspektiverne på dette område
ligger på en skala fra 'indvandring har vi jo altid haft' til ' det er de nye folkevandringers tid
og Danmark bliver oversvømmet'.
Hvor på 'skalaen' virkeligheden kommer til at ligge skal ikke behandles her. Det sikre er, at, med en
simpel fremskrivning - indvandring på niveau med de seneste år - er det givet, at folkeskolens
multikulturelle udfordring ikke bliver mindre i de kommende år.
'Leverandørerne'
Familien er ikke hvad den har været og det har den måske aldrig været.
Imidlertid lever vi med en opfattelse af familien som et livslangt parforhold, med en hjemmegående
husmor og en arbejdende far.
Det er ikke en realitet, det ved vi godt, snarere en eller anden idealtilstand, der muligvis eksisterede
i 1950'erne og som vi holder vores egen virkelighed op imod. Hvor de vestlige samfund normalt
hylder fremskridtet, er der på dette område en parallel til de antikke samfund, der også anså fortiden
som den gyldne tid og nutiden - samt fremtiden - som tilbageskridt.
Det er tesen her, at jo større tidsmæssig afstand der bliver til den 'mytiske' familie, jo mere ser man
virkeligheden nøgternt i øjnene og reagerer på den og ikke et fortidigt ideal.
Familien er der stadig om end ikke i så stabil form. Det der har ændret sig er set fra folkeskolens
synspunkt:
•
•
begge forældre er på arbejdsmarkedet. Det har været en kendsgerning længe, men man skal
næppe undervurdere den holdningsmæssige inerti. I en overgangsperiode er kvinderne
kommet ud på arbejdsmarkedet, men føler, at de stadig skal klare de tidligere opgaver også.
Derfor er det naturlige krav - at andre må sørge for det, hun ikke har tid til længere - ikke
kommet med fuld styrke. Det vil det imidlertid efterhånden som kvinder med et ambivalent
forhold til at være på arbejdsmarkedet erstattes af nye generationer af kvinder, der fra
barnsben af har haft en forventning om at være på arbejdsmarkedet. For folkeskolen vil
konsekvensen være et krav om, at skolen må tage sig af barnet ind til forældrene har tid.
Dvs. kravet om en heldagsskole, der gennem skolefritidsordninger allerede er godt på vej.
Da udviklingen på arbejdsmarkedet går fra at have en arbejdstid til at have en
arbejdsopgave, må skolen selvsagt være tilsvarende fleksibel.
konsekvensen er, at skolen har barnet i størstedelen af barnets vågne tid og da det er svært at
opdrage sovende børn, bliver forældrekravet endvidere en holdningsskole, der ud over
færdigheder også bibringer børnene opdragelse i bredere forstand. Nogen må jo gøre det.
Man kan også sige, at vi er ved at gøre det, som overklassen i England har gjort længe:
sende børnene på kostskole.