Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 89

Almene samfundstendenser:
•
udviklingens accelererende hast er en vag størrelse al den stund, der ikke findes et
objektivt mål for udviklingens hast. Der er da også en risiko for et optisk bedrag i den
kendsgerning, at ting, der bevæger sig, har en tendens til at tiltrække sig opmærksomheden,
mens ting, der står stille, ikke ses. Netop skoleklasser er måske et godt eksempel på at
mennesker fra fortiden ikke ville føle sig helt fremmedgjorte i nutiden.
En vigtig konsekvens af udviklingens accelererende hast er, at tiden bliver mere 'kompakt',
hvorved menes, at gammelt og nyt i højere grad kommer til at sameksistere.
Landbrugssamfundet varede i århundreder og utallige generationer fødtes, levede og døde
under omtrentlig de samme samfundsmæssige rammevilkår. Nu fødes man under et sæt,
oplever et par til, inden man drager videre.
Når tiden bliver mere kompakt skal blandt andet nye og gamle holdninger til arbejde
sameksistere. Industrisamfundets arbejdsbegreb var - sat lidt på spidsen - at arbejde er pest
og fritid paradis. Det er et arbejdsbegreb der jo ikke er gået helt af mode. Dette
arbejdsbegreb skal sameksistere med et fremvoksende arbejdsbegreb, der betragter arbejdet
som en integreret del af livet.
Man kan sige, at det er en situation, der minder om folkeskolens situation før man valgte at
tage et stort skridt ind i fortiden gennem en arbejdstidsaftale, der vel kun har kunnet
medvirke til at vække eventuelle slumrende tilbøjeligheder i folkeskolen til at operere efter
industrisamfundets arbejdsbegreb.
• den økonomiske vækst har gjort Danmark til et rigt land i hvert fald i materiel henseende.
Dette betyder, at nutidens mennesker tager en lang række forhold for givne, som man
tidligere stræbte efter. Man kan også sige, at vi set i forhold til tidligere må kaldes
'forkælede'. Da udgangshypotesen her er en antagelse om fortsat økonomisk vækst, er
konsekvensen selvfølgelig en forventning om en endnu højere grad af forkælelse og det er
som bekendt altid de yngre, der er de mest forkælede, fordi de, så længe, der er økonomisk
vækst, altid vokser op under materielt bedre vilkår end deres forældre og lærere gjorde.
• digitaliseringen har mange konsekvenser. Vigtigst i nærværende forbindelse er nok
kommunikationsområdet, hvor vi bevæger os fra den nuværende situation med mange
kommunikationskanaler - samtale, breve, telefon, fax og mail - til i fremtiden to: ansigt-til-
ansigt eller digitalt.
Overføres disse betragtninger til folkeskolen kan man sige, at folkeskolen er storforbruger af
ansigt-til-ansigt kommunikation også kaldet konfrontationstimer. Derfor må folkeskolen i de
kommende år blive stillet overfor kravet om at flytte en del af indsatsen fra den dyre til den
billigere kommunikationsk anal. Det betyder selvsagt ikke, at den menneskelige faktor i
folkeskolen skal afskaffes, men at man skal bestræbe sig på at bruge den der, hvor den er
absolut uundværlig og så skubbe alt det andet over i noget automatiseret: interaktive
systemer, ekspertsystemer, cd-rom mm.
•
globalisering kan have mange former. International handel vokser og vokser hurtigere end
økonomierne. Informationssamfundet betyder, at vi hører og ser mere om hvad der sker i