Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 88

forudsætninger er sikrere end andre, men hvis de holder, har man et sikkert bud på forskydningerne
i aldersstrukturen.
Set fra folkeskolens synspunkt er især følgende konsekvenser interessante:
1. Der kommer flere børn i skolerne. Det er allerede ved at sætte ind og det bliver 'værre/bedre'
alt efter gemyt.
2. En betydelig del af folkeskolens lærere tilhører de store fødselsårgange fra 1940'erne og de
når pensionsalderen i de kommende år. Det afspejler sig i figuren i væksten i
aldersgrupperne 60-64 og 65-69. Selvfølgelig behøver en lærer ikke gå pension når er
muligt. Det er imidlertid indtrykket, at det gør en betydelig del. Dette kan igen reflektere
enten arbejdssituationen i folkeskolen eller pensionsvilkårene eller begge dele.
3. Afgangen til pension finder sted på et tidspunkt, hvor den aldersgruppe, hvor de nye lærere
skulle komme fra, er aftagende. Det er derfor forudseeligt, at folkeskolen får betydelige
rekrutteringsproblemer.
De betydelige rekrutteringsudfordringer i de kommende år vil formentlig udløse debat om
klassekvotienter og kvalifikationskrav til lærere. Flere børn pr. klasse kan udskyde problemerne og
en mindre fundamentalistisk holdning til læreres eksamenspapirer ligeså. Sådan var det også i
1960'erne, hvor lærermanglen var så stor, at man måtte indskrænke sin 'kræsenhed': Selv husmødre
- sådanne fandtes endnu - kunne få lov til at undervise. Det florerede da også allerede i nutiden med
idéer om, hvordan man kan gøre mennesker til 'minutlærer' - hurtige omskolingskurser af
mennesker med andre kvalifikationer.
Rekrutteringsudfordringen vil formentlig også - som på det øvrige arbejdsmarked - resultere i en
blanding af 'pisk' - yderligere efterlønsordninger, stramninger i pensionsregler - og 'gulerod' - bedre
løn- og arbejdsvilkår i et forsøg på at få den eksisterende lærerstab til at holde så længe som muligt.
Rekrutteringsudfordringen repræsenterer samtidig en betydelig udfordring for skoleledere i al
almindelighed - kan de medvirke til at give folkeskolen et bedre image, således at folkeskolen
måske kunne udvide sin 'markedsandel' af de mindre årgange? På den enkelte skole bliver den
enkelte skoleleder ligeledes mere central, bl.a. i bestræbelserne på at fastholde de lærere, man kan
få.
Det 'uændrede' forløb: megatrends og deres konsekvenser
Næste indfaldsvinkel er at se på en række grundlæggende tendenser i folkeskolens omverden og
vurdere hvilke konsekvenser de vil have for folkeskolen. Det kaldes 'det uændrede forløb', fordi
tankegangen er, at hvis der ikke sker andet end det, der synes at være undervejs, bliver folkeskolen,
som beskrevet. Det er selvfølgelig urealistisk. Tendenser fortsætter aldrig evigt i samme retning,
men som et tankeeksperiment kan det måske have pædagogisk værdi.
Det må nødvendigvis være et skøn, hvilke tendenser, der skal inddrages og hvilke ikke. Her er valgt
tre 'typer': almene samfundstendenser, 'leverandørerne' (familien, forældre og børn) 'aftagerne'
(andre uddannelser, erhvervslivet) samt 'medarbejdere'.