Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 86

1999
2000
2002
mulighed for at henvise eleverne til Specialundervisning efter overenskomster
med dagbehandlingstilbud eller et efter lov om social service
oprettet eller godkendt anbringelsessted.
1998
• Ved lov nr. 486 af 1. juli 1998 blev kommunerne pålagt at tilbyde tosprogede
børn, der endnu ikke har på begyndt skolegangen, støtte til
fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk.
• Ved lov nr. 488 af 1. juli 1998 blev forholdene vedr. betaling for ekskursioner,
lejrskoler, skolerejser m.v. præciseret.
• Ved lov nr. 406 af 2. juni 1999 blev undervisningen i dansk, matematik
og engelsk gjort obligatorisk i 10. klasse, ligesom eleverne fik pligt
til at udføre en selvvalgt opgave samt udarbejde en uddannelsesplan.
1999
• Ved lov nr. 263 af 12. april 2000 blev der gennemført en ret for elevrådet
til at udpege repræsentanter til de udvalg m.v., som skolen nedsætter
til behandling af spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
(Demokratiloven)
• Ved lov nr. 482 af 31. maj 2000 ændredes reglerne om lærerkvalifikationer
som følge af oprettelse af Centre for Videregående Uddannelse (CVU) 2000
• Ved lov nr. 485 af 31.maj 2000 ændredes opgavefordelingen mellem
kommuner og amter inden for den vidtgående specialundervisning.
Kompetencen til at henvise elever til vidtgående specialundervisning
blev overført fra amtskommunerne til primærkommunerne. Det kommunale
takstbeløb blev hævet bl.a. med henblik på at understøtte en
hensigtsmæssig og klar opgavefordeling på området. Samtidig blev der
oprettet et klagenævn for vidtgående specialundervisning. Klageberettigede
er forældrene.
• Ved lov nr. 412 af 6. juni 2002 blev kommunernes hidtidige forpligtelse
til at tilbyde modersmålsundervisning gjort frivillig – bortset fra
modersmålsundervisning til børn af EU- og EØS statsborgere samt statsborgere fra
Grønland og Færøerne. Den frivillige undervisning sker i henhold til bestemmelserne
om undervisning i fritiden.
• Folkeskoleforliget 14. november, oplæg til fælles nationale mål for
folkeskolen, herunder bindende slutmål og trinmål, årsnormer, og minimumstimetal
for fagblokke og for dansk og matematik i 1.-3. klasse,
bedre indskoling, bindende indholdsbestemmelser i børnehaveklassen,
tidligere engelskundervisning, og ændring af holddannelsesreglerne for
eleverne i 1.-7. klassetrin.
(kilde: Undervisningsministeriets sektoranalyse af folkeskoleområdet )