Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 84

foregik herefter via lovgivning om mål- og rammestyring, der eksempelvis giver sig udtryk i
lovgivning om nationale test, som vi ser i dag.
For at imødegå friskolerne blev skoleloven ændret i 1980 af Undervisningsministeren Bertel
Haarder. Herefter kunne borgerne ikke mere få udsat beslutningen om nedlæggelse af en skole et år,
som tidligere – og dermed have god tid til at etablere en friskole.
I 1989 blev forældrenes værdi for skolens virke synligt i lovgivningen, idet Skolebestyrelser
overtog de tidligere skolenævn og skolekommissioners beføjelser og ansvarsområder. (Lov nr. 348
af 24. maj 1989.)
Organisationerne mistede efterhånden indflydelse. Det administrative niveau i kommunerne, har
fået en mere central rolle, når der skal ses på skolestruktur sammen med kommunens økonomi.
Overordnet handler folkeskolen om kvalitet og økonomi. Regeringens argumenter overfor
kommunerne har de sidste år fokuseret meget på kvalitet. Kommunernes Landsforenings
argumenter har meget fokus på økonomi. 19
Risikoen for, at der dukker en friskole op i kølvandet påvirker også de kommunalpolitiske
overvejelser.
Større ændringer i opgavefordeling og lovgivning på folkeskoleområdet
1970 – 2002
1970
1972
1973
1974
1975
1977
19
• I 1970 (lov nr. 44 af 9. februar) vedtages en ny skolestyrelseslov til
afløsning af den tidligere Skoletilsynslov. Skolenævnene bliver nu obligatoriske.
Forskellen mellem landsbyordnede og købstadsskoleordninger ophører. Alle
kommuner skal via amterne indsende skole- og undervisningsplaner til godkendelse i
Undervisningsministeriet.
• I 1972 (lov nr. 121 af 17. april) udvides undervisningspligten til 9 år.
• Ved finansloven for 1973-74 afkortes lektionslængden fra 50 minutter
til 45 minutter.
• I 1974 (lov nr. 355 af 19. juni) ophæves kravet om Undervisningsministeriet
godkendelse af skole- og undervisningsplaner. Amterne fører
fortsat tilsyn med, at kommunerne overholder skolelovgivningen
• I 1975 (lov nr. 312 af 26. juni) ændres bestemmelserne, således at
folkeskolen omfatter af en frivillige børnehaveklasse,en 9-årig grundskole
samt en frivillig 10. klasse. Eleverne kan gå til afgangsprøve efter
hhv. 9. og 10. klasse. Folkeskolen bliver som udgangspunkt udelt,
men der skal gennemføres kursusdeling på 8.-10. klasse i prøvefagene
bortset fra faget dansk. Kommunerne får herudover en vis frihed til at
oprette valgfag.
• I 1977 (lov nr. 656 af 21. december) ændres reglerne om skolenævnenes
og skolekommissionernes sammensætning.
KL´s politiske udmelding fra den 28. februar 2004 , der stadig er gældende. (Bilag 5)