Bedre transportmidler- men også meget dårlige sanitære forhold på skolerne- betød, at små skoler blev nedlagt til fordel for lidt større skoler.
2. verdenskrig i 1940-erne og en efterfølgende meget anspændt økonomi i efterkrigstiden betød, at udviklingen på skoleområdet – om end ikke stod i stampe – så var meget afdæmpet.
I 1958 var der højkonjunktur, og begrebet’ centralskoler’ blev indført i skoleloven, der gav dødsstødet til en række små skoler.
Fakta:
• I 1911 boede halvdelen af den danske befolkning på 2.757.07 i landområder.
• I 1950 var den danske befolkning steget til 4.281.275, hvor stigningen alene var sket i byerne, der antalsmæssigt steg fra 388 til 668 byer på de 39 år. Dvs. at 2 / 3 af den danske befolkning boede i byer i 1950.
• I 1970 var befolkningen i landdistrikterne faldet fra det konstante tal på cirka 140.000 mennesker til 99.000 – der nu udgjorde 1 / 5 af landets befolkning, der nu var steget til 4.937.579.
• I 1990 steg befolkningen som helhed med cirka 200.000( fra 1970), mens befolkningen i landdistrikterne faldt med yderligere cirka 22.000.
• Siden 1990 har befolkningen i landdistrikterne været ret konstant, mens befolkningen som helhed steg en smule.( cirka 250.000 til i alt 5.397.640 mennesker i 2004.
Kilde: Danmarks Statistik
Endnu en bølge af skolenedlæggelser ramte de små skoler i 1966, fordi mange skoler var opført på resterne af de små skoler- og fordi diskussionen’ sognenes evne til at løse skoleopgaven’ så småt kom gang – en naturlig konsekvens af, at købstæderne voksede eksplosivt; folk flyttede fra land til by pga. mekaniseringen i landbruget og beskæftigelsesmulighederne i byen.
Derfor begyndte flere sogne at samarbejde ved at bygge skoler, og på den måde ville de vise regering og kritikerne af sognene, at de havde fortsat havde berettigelse.
Med kommunalreformen i 1970 blev en lang demokratisk tradition for lokale beslutninger markant ændret. De gamle sognekommuners ønsker og behov kom under pres i de nye kommuner, der nu traf beslutninger ud fra helhedsvurderinger.
Fagforeningerne blev meget synlige i 1970-erne og 1980-erne, fordi de repræsenterede’ almuen’ – den svage del af befolkningen. Mandatet havde fagforeningerne først og fremmest i befolkningen, som økonomisk nød fordel af industrialiseringen – men også i stærke kredse bestående af stærke bønder. Lederne bag den begyndende industri påvirkede også via deres respektive organisationer.
Skolelukninger var nu blevet et meget stort emne, der affødte debat og diskussion. Bønderne var interesserede i en kort skolevej, så deres børn kunne komme hurtigt hjem og hjælpe til på gården.
I 1975 overgik økonomien på skoleområdet fra staten til kommunerne, hvorefter kommunerne blev kompenseret for skoleudgifterne via bloktilskuddet. Statens muligheder for at påvirke skolerne