Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 75

”Vi har ikke mærket hverken positive eller negative reaktioner fra lokalbefolkningen. Vi har haft
det positive udgangspunkt, så hvert år arrangerer vi en julefest, der følger den tradition byen har
haft i mange år her på skolen. Men den deltager borgerne ikke i, selvom de er blevet inviteret –
fordi de nu viderefører traditionen i forsamlingshuset. Så skolen lægger i dag alene lokaler til nogle
damer, der har en strikkeklub, en kennelklub, der bruger vores kælder og til lidt badminton om
vinteren. Resten af foreningslivet har fundet alternativer. Selv idrætsklubben, der tidligere brugte
boldbanerne, har fundet alternativer i en nærliggende landsby.”
Færre børn til egentlige specialskoler
På spørgsmålet om specialskolernes antal i fremtiden, siger Kaj Mattesen:
”Jeg er meget sikker på, at folkeskolen i fremtiden vil kunne inkludere mange af de børn, som vi i
dag, får henvist til f.eks. Aastrup skole. I de 5 år jeg har arbejdet med børnene, har jeg oplevet en
meget stor fremgang på skolerne – hvor jeg først og fremmest vil fremhæve ’holdningerne’ til de
skæve børn. Jeg tror, at lærernes nye måde at arbejde sammen på, de såkaldte lærerteams, er en stor
del af forklaringen på den udvikling. Det er ganske enkelt blevet lettere at samarbejde med
skolerne, hvor jeg i fremtiden ser en opgave i at hjælpe skolerne med redskaber i den daglige
undervisning ift. skæve børn.”
Og denne udvikling vil fortsætte, fordi der nu sættes ind med yderligere tiltag, mener Tonni Leicht
Jørgensen:
”Lærerne vil få hjælp fra en specialenhed med specialkonsulenter i Undervisningssekretariatet til at
anvende konkrete redskaber ift forebyggelse og inklusion, dvs. metodeudvikling og etablering af
specialundervisnings- og specialpædagogiske tiltag,” supplerer Tonni Leicht Jørgensen.
Andre grupper til specialskolerne
Derfor ser Tonni Leicht Jørgensen for sig, at henvisningerne til f.eks. Aastrup skole i fremtiden vil
blive børn med mere fagligt krævende problemer.
At der kan blive brug for de små skoler til et helt andet område, gruppen ’Generelle
indlæringsvanskeligheder’ kom også frem:
”I denne gruppe er der børn med ’mindre tunge’ handicaps – og det er helt klart en gruppe, vi har
meget øje for. Men, målet er at få denne gruppe ind i normalundervisningen – og naturligvis med de
lærerkræfter, undervisningsmidler og faciliteter, der skal til.”
”Når det drejer sig om børn med ’meget vidtgående handicaps’ kræver det en specifik faglig
kompetence, som kun ganske få skoler kan tilbyde - hvilket også gælder specialskolerne, som f.eks.
den Kaj Mattesen er leder af,” siger Tonni Leicht Jørgensen.
Hvorvidt det nu også lader sig gøre i praksis, blev ikke fuldstændigt afklaret på mødet – for på den
ene side kunne Kaj Mattesen godt udrede et barn og fastslå, om Aastrup skole kunne klare opgaven,
og på den anden side, skulle han forholde sig til det faktum, at der kunne blive givet ’en tjenstlig
ordre’ om at tage barnet.