Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 74

Aastrup Skole blev lukket og genåbnet som undervisningstilbud til børn med særlige behov- dvs. børn, der falder ind under folkeskolelovens paragraffer 20 stk. 1 og 20 stk. 2. 16
Fra 1. januar 2007 vil kommunerne stadig varetage folkeskolelovens § 20,1 opgaver, men som noget nyt skal kommunerne nu også varetage § 20,2 opgaverne, der hidtil har været amternes.
Kilderne er Skolechef i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune Tonni Leicht Jørgensen, leder af Aastrup Skole Kaj Mattesen og bestyrelsesmedlem af’ Danmarks Specialpædagogiske Forening’, DSF Jørgen L. M. Hansen.
Vi får et indblik i forberedelserne og tankerne om de nye opgaver, der fremover skal indpasses i den nye storkommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, der kommer til at bestå af kommunerne( før 1.1.2007) Broby Kommune, Faaborg Kommune, Ringe Kommune, Ryslinge Kommune og Årslev Kommune med i alt cirka 51.000 indbyggere, hvor målene fra regeringens side er: mere styr på økonomien og større rummelighed i folkeskolen.
Og nok så interessant for denne bogs formål: kan små skoler, der nedlægges, overtages af skoler, der tilbyder undervisning til børn med særlige behov – og hvordan fungerer det?
En specialskole er noget andet
” Der er altså ingen planer om at lukke skoler i den nye storkommune. Men kommer vi i en situation- på et tidspunkt- hvor en skole skal nedlægges, og står vi med et behov for lokaler til særlige tilbud, er det jo helt oplagt se på mulighederne,” lagde Tonni Leicht Jørgensen ud med tilføjelsen:
” En specialskole er altså ikke det samme som en almindelig folkeskole, men en skole vil alligevel være et aktiv for lokalsamfundet.”
Kaj Mattesen er enig med denne udlægning- og om historien 17, processen og den dagligdag han nu oplever, siger han:
16 Baggrundsinformation om folkeskolelovens § 20,1 og § 20,2 bagest i bogen( Bilag 4)
17 Tilblivelsen af specialskolen i Aastrup: skolen, startede i 2001 på en nedlagt gård, Kastanjely. Skolen blev etableret
for at give et undervisningstilbud for elever i alderen 6- 15 år. Tidligere manglede der nemlig et tilbud til gruppen mellem 9- 12 år. Mellemgruppen fik dermed også en mulighed. Skolen var dengang normeret til 24 børn, AKT-børn, som er en betegnelse for en gruppe af børn, som har adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Skolen- med 7 pædagoger, 7 lærere, 1 familierådgiver og en psykolog- er en heldagsskole med åbent fra kl. 8 til 16. " Tilbuddet var i de første år baseret meget på praktisk og kreativ undervisning, fordi vi ganske enkelt manglede faglokaler, bibliotek, idrætslokaler osv. Disse muligheder var der på Aastrup skole, da vi overtog den. Og det er faktisk gået helt problemløst, selvom der i 22 år havde været debat om at bevare Astrup Skole, der til sidst kun havde 21 børn tilbage. Vores elevers forældre, har været utroligt positive for den nye skole, fordi deres børn havde fået en rigtig skole at gå på i stedet for den nedlagte gård, hvor de før færdes sammen med 25 psykisk handicappede voksne, der deltog i et amtsligt arbejdstræningsprojekt," fortæller Kaj Mattesen.