Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 76

Kvalitet i specialskolen
På spørgsmålet om Kaj Mattesen bidrager med at børnene bliver godt hjulpet eller om ordene
”segregering” og ”stigmatisering” kan hæftes på resultatet af hans indsats, siger Kaj Mattesen:
"Vi er et knaldgodt tilbud, for at sige det rent ud - og det er det, fordi børnene har det så dårligt
inden de kommer. De trives ikke i folkeskolen, fordi der ikke er den ti d der skal til. Vores skole har
de personaleressourcer og den faglighed, der skal til, for at eleverne kan nå at få tid til at afstresse,
få genskabt selvtilliden og få opbygget en ny selvforståelse. Vort sigte er at ’vende tilbage til
folkeskolen'. Og mange børn vender tilbage efter ¾ år - andre efter 2 år, hvor vi gør utroligt meget
ud af, at barnet indsluses i folkeskolen, hvor en lærer herfra i længere tid - 3-6 måneder - er
tilknyttet barnet, så personalet lærer at forholde sig til elevens nye udgangspunkt.”
”Men jeg er jo noget spændt på, om den nye kommune – Fåborg-Midtfyn Kommune – opfatter
arbejdet med indslusningen på samme måde. Det er nemlig hamrende vigtigt, for at sikre et godt
resultat," slutter Kaj Mattesen.
Fyn går godt - kompetencerne går skidt
Jørgen Hansen har stor fortrøstning for fremtiden til kommunerne på Fyn - helt generelt:
”Kommunerne har haft tradition for at benytte de amtslige tilbud, hvor ekspertisen findes – og jeg
føler mig overbevist om, at dette samarbejde vil fortsætte indtil kommunerne, herunder den nye
Fåborg-Midtfyn Kommune har fundet et tilbud, der er lige så godt – eller bedre.”
Problemet ligger et helt andet sted efter Jørgen Hansens opfattelse, nemlig lærernes uddannelse
samt kommunernes interesse for at sikre kvalitet:
”Hverken læreruddannelsen eller efteruddannelsestilbudene har i de sidste ti år stået mål med de
muligheder, vi havde i perioden 1970- 90 med specialundervisning. Udlægningen af forsorgen efter
78-loven havde en helt fantastisk positiv opmærksomhed, men satsningen fra den tid ebber snart ud
med de gamle årgange jeg og Kaj Mattesen repræsenterer. Vi mangler ganske enkelt – i dag - både
uddannelser og efteruddannelsestilbud på specialundervisningsområdet,” mener Jørgen Hansen og
fortsætter:
”Derfor kan jeg da også godt spørge mig selv: Er årsagen til den meget store stigning i AKT-børn,
at uddannelserne er væk. At de ansatte ganske enkelt ikke er klædt ordentligt fagligt på til at klare
opgaverne?”
”Som udgangspunkt kan være ganske udmærket at bruge nogle af de små skoler til specialskoler.
Men betingelserne for det kvalitative indhold blæser i vinden, og jeg ser ikke i øjeblikket – generelt
set i kommunerne - viljen til at ofre de ressourcer, der skal til.”
Gråzonebørnene
Jørgen Hansen pegede også på en gruppe af børn, der skulle tages bedre hånd om helt generelt i
kommunerne – og som derfor ligeledes vil være en potentiel gruppe for tilbud der kan løses på små
nedlægningstruede skoler: