Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 7

skole bliver til en friskole. Engagementet betyder nemlig så uendeligt meget for kvaliteten i den
sidste ende.
Nogle af Grundtvigs tanker på skoleområdet er stadigvæk vigtige, f.eks. samtalen med afsæt i
elevens verden, men de stærkt nationale synspunkter, mener jeg ikke hører hjemme i nutidens
undervisning, hvor verden jo i den grad åbner sig op. Samtalen, dialogen, feed back,
undervisningsklimaet, klarhed og struktur i undervisningen er nogle af de grundlæggende kvaliteter,
der er bevist forskningsmæssigt som gode, og det skal den danske folkeskole skal tage til sig i
fremtiden.
Der er ikke evidens for om klasseundervisning er hverken bedre eller ringere end gruppearbejde, og
det er heller ikke det afgørende for kvalitet. Det drejer sig om mangfoldighed af muligheder, så
eleverne gennem variationen ikke keder sig, men føler sig engagerede. Teorierne om barnets mange
intelligenser, udtrykker også i sin holdning ’variation’ og ikke metode. På det punkt er jeg meget
enig med disse teorier, men stadigvæk: det er de grundlæggende værdier i samspillet mellem lærer
og elev, der virkelig betyder noget.
Teorierne kan lyde banale, men er det ikke – for, når læreren står overfor en flok elever, kommer
teorierne virkelig på prøve og så er de ikke banale mere. Nogen fast opskrift på, hvordan man gør
det, har jeg ikke. Derfor drejer det sig om, at se på hver enkelt opgave, og hvorledes praksis skal
udfolde sig. Men man kan sagtens undervise i principperne for ’god undervisning’, men det er
endnu ikke praktiseret. Det er mit håb, at det kommer.
Folkeskolen klarer sig så nogenlunde set med de internationale briller, altså med et kig på PISA. Jeg
ser derfor ikke noget alarmerende i det kvalitetsniveau, vi har her i landet. Men vi har et meget stort
problem med de cirka 20 procent af en ungdomsårgang, der forlader folkeskolen uden de helt basale
skolekundskaber på plads - såsom dansk og regning. Også lav selvtillid og manglende lyst til at
videreuddanne sig er en del af de problem, vi skal have styr på. Men hvordan og hvorledes, har jeg
ikke opskriften på, selvom jeg stadig mener, at dygtige lærere med engagement, skal være
grundbestanddelene. Også teamsamarbejdet vil givet betyde noget, hvis det ikke foregår
årgangsopdelt, men teamsamarbejde med flere klasseniveauer, så den enkelte lærers særlige
fagkundskaber kan udfolde sig. Men løsningen skal findes meget individuelt og med mange
forskellige redskaber, det er der ingen tvivl om.
En del af løsningen kan også findes i skole-hjem samarbejdet og i SFO-en, som jeg mener skal have
lektielæsning ind som en fast programdel. Det drejer sig alene om en holdningsændring og måske
en tanke på, hvorledes man kan indrette lokalerne til lektier. Ikke større personaleressourcer.
Skoleledelse betyder også meget for præstationerne på skolen, hvor en ledelsesholdning om at
’være de bedste’ vil smitte af på lærerne, ligesom en mere passiv holdning, lønmodtagerholdningen,
’at vi skal gøre det vi kan og passe på vi ikke bliver fyret’ vil betyde en hel del for lærernes måde at
undervise på i negativ retning. Det er mit indtryk, at ledelsen bliver stadigt bedre, med mere og
mere vægt på det pædagogiske arbejde. Derfor er jeg bestemt meget positiv i min bedømmelse af
udviklingen på ledelsesområdet, helt generelt. De undersøgelser, der er lavet, peger desuden på, at
lærerne - i stigende grad - bliver mere og mere positive overfor pædagogisk ledelse, så jeg synes,
det ser lyst ud.