Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 6

”Lang afstand til skolen med dertilhørende store udgifter til skoletransport samt små
klassekvotienter forklarer altså ikke kommunernes udgifter til folkeskoleområdet fuldt ud. Der er
ganske mange andre udgiftsområder, der ligeledes vejer tungt i det samlede skolebudget.”
Professor Per Fibæk Laursen, DPU, slår ydermere fast, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for
at sige, at store skoler er bedre end små – hvor han i dette interview om fremtidens skolestruktur
peger på engagementet hos lærere og forældre, som centralt for kvaliteten. Diskussionen om
skolestruktur handler derfor mest om økonomi, mener han.
”Der er politiske ønsker om større skoler med begrundelsen, at større skoler
giver mere kvalitet. Med afsæt i den forskning, vi netop har lavet, kan jeg
sige ’at der synes at være en sådan sammenhæng’, men at den ikke er
signifikant. Forklaringen på den bedre kvalitet, er formentlig, at lærerne på
større skoler har bedre vilkår for at udvikle deres specialer, hvilket man ikke
har på en lille skole, hvor man skal kunne lidt af hvert. Det, der virkelig
betyder noget, er det engagement, læreren udviser med sin dygtighed og sit
engagement - det er helt centralt.
De politiske ønsker til en strukturændring på skoleområdet, som jeg vil
kalde et politisk projekt, drejer sig – for mig at se - om økonomi og kvalitet,
med økonomi som det aller-, allervigtigste. Den mest effektive måde at nå disse mål, er: 1) Større
klassekvotienter 2) Flere timer pr. lærer og 3) Bedre uddannelse og efteruddannelse af lærerne. I
OECD-sammenhæng ligger Danmark på et lavere niveau med klassekvotienterne, lærerne
underviser færre timer og kigger vi på Sverige, viser forskningen klart, at bedre kvalitet mest
effektivt opnås ved at få dygtigere lærere. De to første forslag handler om at spare penge; mange
penge. Det tredje handler om at bruge flere penge. Forslagene er lige stik modsat de prioriteringer,
folkeskolen har i dag – og derfor vil der være behov for at ændre prioriteringerne, som jeg det.
Test er ikke dårlige i folkeskolen, hvor gode test drejer sig om flere muligheder for at bedømme det
enkelte barn. Selvom jeg ikke synes de nationale test - der nu bliver hverdag - er de allerbedste, er
de nu ikke så dårlige endda. Og i alt fald langt bedre end det rygte, de har fået i offentligheden.
Såvel lærerne, eleverne og forældrene har nemlig brug for et billede af, hvad eleven kan, så man
støtte op om barnet – og til det formål er test udmærkede for at få en indsigt, et udgangspunkt, for
den vigtige dialog mellem skole og hjem.
Selvom læreren er helt central, tæller andres engagement også meget. Og derfor vil en lille skole
med et stærkt engagement fra forældre og borgere i en landsby også vægte i en bedømmelse af
kvaliteten. Det er vigtigt at fremhæve i en tid, hvor der er et politi