Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 64

Var det sære mennesker i Lemvig Kommune eller var forklaringen, som en sagde, ”[at] heroppe går
folk ind i en diskussion med en mening, og akkurat samme mening går de ud af diskussionen med,
uanset hvilke argumenter, de præsenteres for.”? Eller var det blot journalisten, der ikke magtede
fortællingen?
Faktum var, at jeg havde noget besvær med at få fortalt en sammenhængende historie i Lemvig
Kommune – hvor jeg genkaldte mig et interview for et par år siden om ’tyste værdier’ – der knytter
sig til kultur og almindelige mentaliteter i forskellige grupper i lokalsamfund - hvor værdierne både
kan virke forenende og det modsatte.
De tyste værdier kan komme i spil i forhold til det konkrete (om skoler skal nedlægges), men også i
forhold til dele af processen (f.eks. den måde, man informerer og diskuterer emnet på.).
Jeg hældte til den sidste antagelse, og efter en del søgen, dukkede forvaltningschef Gunnar
Nordestgaard op. Hans navn blev nemlig nævnt igen og igen, hvor opgaven dernæst var at finde en,
der kunne give forvaltningschefen et modspil.
Men ”Nej tak,” lød svaret fra skoleledere, når de blev spurgt – så enden blev, at skoleleder Jan
Vestergård fra Harboøre Skole i nabokommunen indvilgede i at være modpart.
Fra regioner til områder
At informationen og debatten i Lemvig er fyldt med
faldgruber viste det sig hurtigt, fordi det næste skridt
nu – ifølge Gunnar Nordestgaard - var under
forberedelse: at begrebet ’Regioner’ fra årsskiftet
2006/07 skulle erstattes med begrebet ’Områder’
såfremt kommunens høringsoplæg blev vedtaget -
hvor et område skal opfattes som kommunens tilbud
til børnene og deres familier fra børnene bliver født
til de går ud af skolen i 10. klasse.’
”Jeg har ikke hørt om disse planer – de er helt nye
for mig,” kommenterer Jan Vestergård – hvilket ikke kan undre, fordi heller ikke andre i researchen
har udtrykt kendskab til planerne med den nye ’område-model’. Heller ikke Lemvig Kommune
fortæller om det nye begreb på sin hjemmeside.
”Men - målet er stadig at bevare skolebygningerne,” siger Gunnar Nordestgaard med tilføjelsen: ”I
fremtiden som en del af det tilbud, der er i området, dvs. som f.eks. børnehave, fritidshjem eller
noget femte.”
Baggrunden: Færre børn, flere aktører, udvikling af skolekvaliteten
Om baggrunden for forslaget om de nye ’Områder’ siger Gunnar Nordestgaard, ”[at] den
demografiske udvikling i området sammen med kravene til et tidssvarende tilbud til børnene og
deres forældre, nu og i fremtiden, betyder, at der skal ske ændringer på hele området - der har med
børn og deres forældre at gøre.”