Gunnar Nordestgaard tager Danmarks Statistiks oplysninger meget alvorligt: at der i 2030 kun vil være 1222 skolesøgende børn sammenlignet med 1811 skolesøgende børn i 2006.
” Den meget konstante udvikling siden 1993, synes brudt,” siger Gunnar Nordestgaard. Han ser for sig, at der i hvert’ område’ er én stor skole, og derfor vil samtlige små skoler om få år være fortid.
Skolen skal have hjælp i forhold til de svageste børn og deres forældre, så flere aktører end blot skolen, skal i fremtiden tage del i opgaveløsningen.
” Kommunen skal forholde sig til opgaven med de svageste børn langt mere aktivt og koordineret,” lyder det fra Gunnar Nordestgaard, som netop får dette arbejdsområde fra årsskiftet, hvor social- og skoleområdet kommer til at fungere sammen.
Det faglige afsæt for at inddrage socialområdet i forhold til skoleområdet, henter Gunnar Nordestgaard i sin forening, Børne- og Kulturchefforeningen, som sætter særligt fokus på børnene inden skolestart. 8 Også Socialforskningsinstituttet sætter fokus på den svageste gruppe af børn, der ligeledes bliver indholdet af de opgaver, der fremover skal løses i den nye struktur. 9
Gunnar Nordestgaard mener ligeledes, at de store skoler, der bliver tilbage, vil betyde et bedre skoletilbud for de stærke børn – og at de større skoler vil betyde større sikkerhed for at rekruttere lærere i fremtiden, hvor matchning af liniefag bliver meget vigtig..
Denne vurdering af fremtiden er Jan Vestergård helt enig i:”[ fordi det ] kun lader sig gøre med tosporede skoler med minimum 450 elever.” – med forklaringen på, at der i dag ikke er de helt store problemer:” Hvis Nørre Nissum seminarium ikke var heroppe i Lemvig, ville vi have haft endnu større problemer end vi i dag har med at tiltrække lærere. Der er en stigende tendens er, at lærerne søger til de større byer, når de er færdige.”
Degradering ok
Når Gunnar Nordestgaard overtager sit nye job 1. januar 2007 er det en degradering fra det nuværende job som forvaltningschef, men han tager det med oprejst pande.
” Jeg er godt klar over, at degraderingen har at gøre med kommunikationen til de ansatte og borgerne på skoleområdet i forbindelse med strukturdebatten- men jeg fortryder intet. Jeg har været godt tilfreds med udviklingen på den måde, at vi beholdt de små skoler som egentlige skoler i perioden fra 2003, og dermed forhindret etablering af friskoler, som ville have delt landsbyerne i’ dem og os’. Den fare er ovre nu,” siger Gunnar Nordestgaard.
Om kritikken – at de nuværende skoler har gjort det for dårligt- der kan ligge i, at strukturen nu ønskes omdannet radikalt vedkender både Gunnar Nordestgaard og Jan Vestergård sig,”[ at ] der ikke er belæg for at klandre de nuværende skoler for manglende kvalitet.” – ligesom begge vedkender, at skolerne i Lemvig Kommune ligger” i den lave ende af landsgennemsnittet” mht. udgiften pr. elev og der ikke løbende er foretaget renoveringer af skolerne.
8 Se pressemeddelelse fra Børne- og Kulturchefforeningen bagest i bogen( Bilag 2) 9 Se pressemeddelelse fra Socialforskningsinstituttet( SFI) bagest i bogen( Bilag 3)