Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 62

Efterskrift: Kommunalekspert Roger Buch, DJH ”For mig er det spændende spørgsmål: Hvordan bliver sådanne processer i fremtiden - og her tror jeg, at vi kan lære meget af Bornholm, hvor man straks gennemførte skolelukninger efter sammenlægningen. Efter min opfattelse, handler det om simpel politisk matematik: I en lille kommune med 3-4 skoler lægger man sig ud med måske en femtedel eller sjettedel af børn og forældre ved at foreslå skolelukninger plus alle de andre omkring skolen der er imod lukningen, selv om de ikke har børn der, men fordi de ved skolen er vigtig for lokalsamfundet. I en stor kommune, dvs. efter sammenlægningen har man 13-14 skoler og så er den politiske matematik en anden - nu er det måske kun 1/10 af forældre/børn/borgere, som man lægger sig ud med - og hermed bliver beslutningerne meget nemmere. De politiske omkostninger bliver simpelt hen mindre.” Roger Buch henviser til Bornholm, hvor både den tidligere borgmester Thomas Thors og den nuværende borgmester Bjarne Kristiansen, begge før sammenlægningen var skeptiske over skolelukninger, netop på grund af skolernes betydning for lokalsamfundene. Bjarne Kristiansen sagde eksempelvis i 2002: ”Det er, som om fordi vi laver én ø – én kommune, så skal vi bestemt i gang med at lukke skoler, men det mener jeg ikke. Formålet med sammenlægningen var at vende udviklingen på Bornholm. Vi skal have levende lokalsamfund, så skal vi ikke starte med at slå dem ihjel ved at lukke skoler.” Efter sammenlægningen støttede begge politikere skolelukninger. Som forklaring på skiftet hos disse politikere henviser Roger Buch til Chefen for skoleområdet i regionskommunen, Tom Christensen, som til Fyens Stiftstidende den 6. februar 2005 er blevet citeret for at sige, at reformen gav politikerne modet til at lukke skoler: ”Vi kan godt mærke, at politikernes distance er ved at vokse til et mere overordnet niveau.” Den tidligere borgmester på Bornholm Thomas Thors siger noget tilsvarende i 2006: ”… kommunesammenlægningen skabte den indre beslutningskraft, som de små kommuner ikke havde. Der var i såvel Aakirkeby som i Allinge-Gudhjem kommuner forgæves gjort forsøg på at tilpasse skolestrukturen til det faldende børnetal, men beslutningskraften var ikke til stede. Det var der derimod hos Regionsrådets flertal.” (Fokus-Nyt, nr. 30, april, 2006). Roger Buch peger dog også på TV2 regionerne, der påvirkes af den nye kommunale struktur, så den enkelte station fremover alene dækker 10-12 kommuner, mod tidligere 25-45 kommuner. Det giver rent logisk en bedre mulighed for at dække hver enkelt kommune og blandt andet nedlægningsdiskussionerne. TV2’s regioner samt andre medier kan give mere omfattende og intens dækning af de nye storkommuner, men her er hans vurdering, at journalisterne – lige som borgerne - kommer til kort: ”De bliver politisk impotente på grund af den ændrede politiske matematik,” slutter Roger Buch.