Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 61

” Vi brugte nu pressen en lille smule, ikke os som ledere og lærere fordi vi jo er embedsmænd og skal gøre hvad der bliver besluttet af politikerne, men af skolens bestyrelsesmedlemmer med formanden, Philip Grinder Pedersen, i spidsen.

Tonen, vi slog an, var nok noget pænere end den, de anvendte på Kastrup Skole – og det var da også noget vi snakkede om. Men vi valgte, at fastholde den sobre. Og forventningen var nok også, at det hele ville ende noget anderledes end det faktisk til komme til at gå. Vi regnede med en blød landing: at miste 7. klasse, som vi var helt indforståede med, fordi vi også kan se fordelen i den faseopdelte skole,” fortæller Erik Alvin Madsen.

Erik Alvin Madsens fremstilling giver Birthe Helth anledning til en kommentar:

” Jeg oplevede også Sværdborg Skole som de’ pæne mennesker’, men de havde nu også et sværere udgangspunkt, fordi økonomien på Sværdborg Sogneskole var et noget større problem end den var på Kastrup Skole.

Men jeg er helt overbevist om, at det politiske udgangspunkt var til forhandling. Også, at den mere gadedrengeagtige måde – som Kastrup Skole bl. a. brugte i avisen – ville have større effekt end den Sværdborg Skole benyttede. Men om resultatet i den sidste ende ville være blevet anderledes er jeg heller ikke overbevist om, for Sværdborg stod svagere end Kastrup.”

Set i bagklogskabens lys, mener Erik Alvin Madsen stadigvæk, at de gjorde det rigtige – også selv om en hårdere tone i avisen ville skabe et bedre resultat:” Man skal opføre sig ordentligt.”

Fakta:

Kommunen sparede 4 mill. kroner om året ved skolestrukturændringen i 2003.