Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 58

og Kastrup skoler, skulle lukkes, og at 7. klasserne i Ørslev og Vintersbølle skulle over på andre
skoler. Og med denne politiske enighed gik vi i gang med borgermøder og med høringssvarene fra
skolerne,” fortæller Birthe Helth og fortsætter:
”Men det skulle ikke gå, som vi forventede – og når det ikke gik sådan, var det ene og alene fordi,
at politikerne blev påvirkede af Kastrup skoles ihærdighed, der startede med læserbreve, så
høringssvar og til allersidst et sandt bombardement af spørgsmål på et borgermøde, hvor jeg også
fik den lidt ærgerlige oplevelse af at blive buh-et ud, fordi jeg som dirigent forsøgte at forklare
nogle meget enkle ting om elevernes transportvej, som der blev tærsket langhalm på. Mødet var
kaos, uden hoved og hale – så jeg kan godt sætte spørgsmål ved værdien af borgermøder helt
generelt. Men Kastrup Skole fik vendt ethvert lille ord, og satte spørgsmål ved hver lille ting i
konsulentrapporten, overalt hvor de var – og det gav altså pote i sidste ende til fordel for Kastrup
skole, der jo ikke blev nedlagt, der ellers var lagt op til i rapporten: beslutningsgrundlaget, vi var
blevet enige om fra starten.”
Ihærdighed i pressen – betaler sig
”Jeg vil på ingen måde kritisere pressedækningen, selv om jeg jo også kunne se, at Vordingborg
Dagblad forfordelte Kastrup skole, hvor f.eks. de udmærkede argumenter fra Sværdborg skoles
høringssvar, måske godt kunne have nydt fremme – men hvor sagen jo er, at Sværdborg ikke gjorde
noget som helst for at få deres argumenter frem i avisen. Jeg kan også godt se, at vore politiske
udmeldinger om faglighed ift. Sværdborg skole ikke havde relevans, men jeg synes nu også, at vi
gennem mange år har fortalt, at økonomien var et problem, så argumentet burde være kendt.
Derfor er min konklusion, at det betaler sig for forældre og skolens ansatte at bruge pressen, og især
at få pressen til selv at tage nogle emner op, med det mål, at få politikerne til at ændre holdning. Og
det er de i deres gode ret til at gøre - sådan skal det være i et demokrati. Borgerne er i deres gode ret
til at fremføre deres synspunkter på de måder, de mener, der fremmer deres sag bedst. Vi ser
tingene forskelligt: vi har hver især forskellige udgangspunkter. Politikere ser nok ret meget på
økonomien, som forældre og de ansatte på skolerne vægter helt anderledes. Ja, ofte møder jeg en
total resistens fra forældre og skolefolk overfor argumenter, der handler om penge,” siger Birthe
Helth og hun mener ikke, at det vil blive anderledes i fremtiden:
”Ser jeg på fremtiden, tiden efter 1. januar 2007, mener jeg ikke det vil blive spor anderledes i den
nye Vordingborg Kommune. Politikerne vil ikke blive mere professionelle eller helhedsorienterede.
De vil stadig være påvirkelige – ganske enkelt, fordi det er mennesker og nogen gange har de en
særlig tilknytning til et bestemt område. Og det gælder i særlig grad børneområdet, fordi det er
’vore kære børn’ det drejer sig om. Det giver anderledes diskussioner end om f.eks. teknik og miljø.
Der er også det særlige ved skoleområdet, at vi selv kan fastsætte mange ting, f.eks. hvordan
skoledistrikterne skal se ud, hvilket er langt mere lovreguleret på teknikområdet – eksempelvis med
vindmølleområder. Dog fornemmer jeg, at forældrene vil organisere sig på nye måder i den nye
storkommune, der vil blive alliancer mellem landsbyerne, hvor den enkelte skole tidligere har
kæmpet for sig selv.”
Når Birthe Helth i dag vurderer skolesituationen, kommer hun da også frem til en anden konklusion
end for 4 år siden, og derfor har borgerne måske mere ret i deres kritik end de selv er klar over.