” Hvis vi havde skolestrukturdebatten i år i stedet for i 2002 , kan det måske godt være , at Sværdborg og Kastrup ikke skulle røres , fordi vi nu mere målrettet sigter på , at de små skoler har en vigtig funktion i forhold til de mindste elever - men også fordi , der er kommet en mulighed for at have fælles ledelse af flere skoler , der giver en rationaliseringsgevinst ift . ledelsesopgaven .
Så kunne Sværdborg og Kastrup måske være blevet til skoler for de mindste , fra 0 . til 3 . klasse , fordi vi nu vægter den faseopdelte skole meget , hvor faserne er 0-3 klasse , 4-6 klasse og 7-10 klasse , mener Birthe Helth .
” I de kommende år vil omkostningerne til renoveringer , skader og tilpasninger også blive inddraget , hvilket de ikke blev i 2002 . Og her vil situationen være den , at den store skole , Iselingeskolen , skal have tilført hen ved 51 mill . kroner , hvis rådgivernes skøn står til troende . Et stort beløb sammenholdt med behovet på de øvrige skoler i det nuværende Vordingborg Kommune ,” slutter Birthe Helt .
Presse-øjnene
Vurderer redaktør Henning Gøtz avisens rolle og måde at formidle emnet på en 10-skala , var det udmærket ”.. oppe i den øverste tredjedel af skalaen .”
” Men den måde en redaktion fungerer på , betyder , at vi hverken søger fokuspunkter ; ej heller forsøger at fastholde enkelte emner , der kommer frem . Derimod er vi meget optaget af , at skildre så mange vinkler som muligt , så vi ikke efterfølgende kan skydes i skoene , at ’ avisen holder med en enkelt part . Jeg synes , vi har fået helheden med , og derfor står jeg ikke i dag i en situation , hvor jeg ærgrer mig over , at vi ikke gjorde det på en anden og bedre måde ,” siger Henning Gøtz og fortsætter :
” Men , jeg kan sagtens se , at Kastrup Skole fik meget mediedækning gennem egne læserbreve , også gennem vore produkter . Det kan naturligvis godt ses som en skævvridning , men forklaringen er i grunden meget enkel – for når der ’ rigtigt er gang i den ’, som der jo var på Kastrup Skole , giver det en god læseroplevelse , og så kommer der meget i avisen .”
Sværdborg selv ud om ringe omtale
” Jeg kan sagtens se , at vi ikke i nær samme grad har dækket forholdene på Sværdborg Sogneskole , men de er jo også lidt selv skyld i det , for redaktionen modtog ikke deres høringssvar . Havde vi modtaget det , ville vi ’ helt sikkert ’ have skrevet om deres argumenter . Jeg ved godt , at vi selv kunne have gjort noget , for at få høringssvaret og andre dokumenter via vore muligheder for aktindsigt , men det gjorde vi ikke , nok fordi , der var så rigeligt at skrive om . Og som mediesituationen er , er det nok sådan , at de der kæfter mest op , kommer mest i avisen . Så rent mediemæssigt er det ikke en fordel at opføre sig så civiliseret og afdæmpet , som Sværdborg gjorde det , der også har den betydning , at vi ikke skriver så meget om dem .
Og jeg har helt klart den oplevelse , at vore egne journalistiske produkter flytter mere ift politikerne , både de faktuelle og mere følelsesmæssige .
Ud fra et samfundssynspunkt , burde de følelsesmæssige argumenter naturligvis have trangere kår , men rent avismæssigt er det langt mere underholdende med personer i spil . Og det gælder jo også