” Hvis vi havde skolestrukturdebatten i år i stedet for i 2002, kan det måske godt være, at Sværdborg og Kastrup ikke skulle røres, fordi vi nu mere målrettet sigter på, at de små skoler har en vigtig funktion i forhold til de mindste elever- men også fordi, der er kommet en mulighed for at have fælles ledelse af flere skoler, der giver en rationaliseringsgevinst ift. ledelsesopgaven.
Så kunne Sværdborg og Kastrup måske være blevet til skoler for de mindste, fra 0. til 3. klasse, fordi vi nu vægter den faseopdelte skole meget, hvor faserne er 0-3 klasse, 4-6 klasse og 7-10 klasse, mener Birthe Helth.
” I de kommende år vil omkostningerne til renoveringer, skader og tilpasninger også blive inddraget, hvilket de ikke blev i 2002. Og her vil situationen være den, at den store skole, Iselingeskolen, skal have tilført hen ved 51 mill. kroner, hvis rådgivernes skøn står til troende. Et stort beløb sammenholdt med behovet på de øvrige skoler i det nuværende Vordingborg Kommune,” slutter Birthe Helt.
Presse-øjnene
Vurderer redaktør Henning Gøtz avisens rolle og måde at formidle emnet på en 10-skala, var det udmærket”.. oppe i den øverste tredjedel af skalaen.”
” Men den måde en redaktion fungerer på, betyder, at vi hverken søger fokuspunkter; ej heller forsøger at fastholde enkelte emner, der kommer frem. Derimod er vi meget optaget af, at skildre så mange vinkler som muligt, så vi ikke efterfølgende kan skydes i skoene, at’ avisen holder med en enkelt part. Jeg synes, vi har fået helheden med, og derfor står jeg ikke i dag i en situation, hvor jeg ærgrer mig over, at vi ikke gjorde det på en anden og bedre måde,” siger Henning Gøtz og fortsætter:
” Men, jeg kan sagtens se, at Kastrup Skole fik meget mediedækning gennem egne læserbreve, også gennem vore produkter. Det kan naturligvis godt ses som en skævvridning, men forklaringen er i grunden meget enkel – for når der’ rigtigt er gang i den’, som der jo var på Kastrup Skole, giver det en god læseroplevelse, og så kommer der meget i avisen.”
Sværdborg selv ud om ringe omtale
” Jeg kan sagtens se, at vi ikke i nær samme grad har dækket forholdene på Sværdborg Sogneskole, men de er jo også lidt selv skyld i det, for redaktionen modtog ikke deres høringssvar. Havde vi modtaget det, ville vi’ helt sikkert’ have skrevet om deres argumenter. Jeg ved godt, at vi selv kunne have gjort noget, for at få høringssvaret og andre dokumenter via vore muligheder for aktindsigt, men det gjorde vi ikke, nok fordi, der var så rigeligt at skrive om. Og som mediesituationen er, er det nok sådan, at de der kæfter mest op, kommer mest i avisen. Så rent mediemæssigt er det ikke en fordel at opføre sig så civiliseret og afdæmpet, som Sværdborg gjorde det, der også har den betydning, at vi ikke skriver så meget om dem.
Og jeg har helt klart den oplevelse, at vore egne journalistiske produkter flytter mere ift politikerne, både de faktuelle og mere følelsesmæssige.
Ud fra et samfundssynspunkt, burde de følelsesmæssige argumenter naturligvis have trangere kår, men rent avismæssigt er det langt mere underholdende med personer i spil. Og det gælder jo også