Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 36

”Målret planerne og gennemfør dem 100 procent, f.eks. som indskolingsskoler eller som skoler til
børn med særlige behov - for PPR peger jo konstant på behovet for stille og overskuelige rammer
for disse børn, og her har de små skoler en mission,” fortsætter Erik Werner Hansen.
Fremtiden efter 2007 - usikker
Men – når de gode og velmente råd er sagt, er Erik Werner Hansen alligevel noget usikker på om
den netop overståede forandring holder. ”Korsør Kommune hedder jo fra den 1. januar 2007
Slagelse Kommune, og så ved man jo ikke, hvad der sker. Jeg ved det i alt fald ikke,” tilføjer han.
Broskolen: Den dyre skoleløsning valgt
Skoleleder Marianne Stentebjerg forklarer strukturændringen, som hun har oplevet den.
”Der var mange muligheder fremme, bl.a. om at nedlægge Birkemoseskolen og bevare
Halsskovsskolen. Der var også tanker fremme om at lave en meget stor ny skole, der dog hurtigt
faldt til jorden, fordi det var for dyrt. Pludseligt blev vore argumenter hørt, fordi vi har en et-
plansskole og meget store klasselokaler, hvor også vore pædagogiske ideer blev hørt – og derfor
blev Halsskovskolen – der godt nok var en nyere skole end vores – nedlagt.”
Marianne Stentebjerg har været byrådsmedlem i Pandrup Kommune, folketingsmedlem for Det
radikale Venstre og har taget en speciallæreruddannelse og senere en kandidatuddannelse på Ålborg
universitetscenter. Med den baggrund følte hun ’et kald’ til et job som skoleleder, hvor
udfordringen med mange to-sprogede børn ”var meget passende,” som hun omtaler den udfordring,
hun påtog sig.
Pædagogisk vitamin-indsprøjtning
”Jeg blev skoleleder på Birkemoseskolen i august 2001, og var begyndt at tage fat på en
pædagogisk vitaminindsprøjtning overfor den det-plejer-vi-at-gøre kultur hos lærerne. Men med
den nye skolestruktur kom der ekstra fart under arbejdet, idet alle skoleledere skulle ’sælge’ deres
skole til lærerne, som derefter kunne søge et job.”
Det betød, at Broskolen den 1. august 2003 startede med lærere fra fire forskellige skoler (586
elever) – dog med en overvægt af de tidligere lærere fra Birkemoseskolen.
Marianne Stentebjerg fortæller hurtigt og meget engageret om det pædagogiske løft, der drejer sig
om lærernes faglighed, engagement og at forstå de unges udgangspunkt - hvor opgaven dog ikke er
blevet mindre, fordi de danske elever, der er kommet til, kommer fra ’et tungt område’.
Integration gennem accept
”Integrationen til det danske samfund for de to-sprogede, har fået et fantastisk løft, alene, fordi de
nu har danskere at sammenligne sig med,” siger Marianne Stentebjerg – og hun er meget godt
tilfreds med den pædagogiske udvikling, hvor næste skridt nu er, at få lærerne til at ikke blot at
’forstå de unge’, men at motivere og udvikle de unge, gennem en accepterende indstilling – og at få
forældrene i tale.