Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 35

Skolechef Erik Werner Hansen havde fået til opgave at finde besparelser på skoleområdet i lighed
med andre af kommunens driftsområder. Der var kun én vej at gå, nemlig, ”..at beskrive nogle
realistiske alternativer med tilhørende økonomiske fremskrivninger og forelægge dem for
politikerne til politisk afgørelse,” fortæller Erik Werner Hansen, der foregik i et samspil med
skolerne og fællestillidsrepræsentant lærer Birgit Hvitnov, der fremhæver, ”..at skolerne har fået
mulighed for at udvikle sig i det tempo og på den måde, der passede den enkelte skole bedst – der
konkret handlede om deres ønsker til at indføre lærerteams for at fremme udviklingskulturen.”
Erik Werner Hansen er meget godt tilfreds med fremgangsmåden, hvor han også finder forklaringen
på, at omstruktureringen er gået så uproblematisk igennem – også i forhold til forældrene og
borgerne.
”Der forelå til sidst et gennemarbejdet forslag, hvilket betød tillid til administrationen og politikerne
fra borgernes side. Da den tillid først er etableret, er selv store forandringer mulige – og her i Korsør
var der tale om meget store forandringer,” siger Erik Werner Hansen.
23 færre lærere
Forandringer betød noget for lærerne, eleverne og forældrene.
”Der blev sparet cirka 16 mill. kr. pr. år på skoledrift en, der bl.a. betød 23 færre lærere. Eleverne fra
den lukkede Halsskovskolen med mange tosprogede elever blev fordelt på to skoler (Broskolen og
Tårnborg Skole) – ligesom der også skete en ny fordeling af eleverne på Broskolen som konsekvens
af en helt ny skoledistriktsinddeling, så skolen fik en mindre andel 2-sprogede elever. (24 % af
eleverne var tidligere 2-sprogede - nu er andelen 5 %. I 2002 havde skolen 377 elever på – nu er der
594.),” siger Erik Werner Hansen.
Undgå salamimetoden
Set i bakspejlet er Erik Werner Hansen meget godt tilfreds med året 2003, fordi strukturændringen
var meget radikal – og det er da også hans råd til andre kommuner:
”Gennemfør en gennemgribende strukturændring, der kan holde nogle år. Salamimetoden, hvor
kommunen lukker den ene lille skole efter den anden, fører alene til angst og usikkerhed.”
Besparelserne størst - på store skoler
Et andet af Erik Werner Hansens råd til andre kommuner er, at de skal koncentrere indsatsen på de
store skoler:
”Rent økonomisk er der mest at hente ved at se på store skoler. De små skoler i landdistrikterne
vejer ikke så tungt i det kommunale skolebudget. Sådan ser de i alt fald ud i ganske mange
kommuner med landdistriktsskoler, ” mener Erik Werner Hansen, der også peger på nogle
”åbenlyse ideer” for de små skoler i landdistrikterne, nemlig ændringer ud fra pædagogiske
overvejelser: