OK, til træk i kontanthjælpen
” Historierne for en række elever er meget forfærdelige, og bunder i en meget dårlig forældrekontakt og forståelse for børns behov og udvikling. Og selv om det lyder helt forkert ift min baggrund som radikal politiker, går jeg ind for en ændring i loven, så vi får mulighed for at trække forældrene i kontanthjælpen, hvis de ikke deltager i de møder, skolen indkalder dem til,” siger Marianne Stentebjerg, som uddyber den stærke udmelding:
” Vi arbejder også meget seriøst sammen med socialforvaltningen, politiet, PPR – der startede med et projekt, SIBU( støttet af Socialministeriet) – men selv om vi arbejder seriøst sammen med alle de bedste viljer og kompetencer vi hver især tilbyder, er forældrene erkendelse og medvirken helt afgørende.”
PPR: Skolen gør det godt
Psykolog Birgitte Øbirk har oplevet skolens arbejde som meget positivt – og er derfor alene involveret i de tungeste sager.” Og selv om sagerne er meget vanskelige, ser jeg altid skolen som en ressource, der med naturlighed påtager sig relevante opgaver til gavn for det enkelte barn,” siger Birgitte Øbirk.
Birkemoseskolen havde en gennemsnitlig klassekvotient på 19,95 elever før 2003 – efter 2003 steg klassekvotienten til 20,96 elever. Under interviewet med Marianne Stentebjerg og Birgitte Øbirk har dette forhold eller skolens økonomi ikke været nævnt. Ej heller et direkte spørgsmål om kommunens besparelser på § 20,1 undervisningen.
Tårnborg skole: De to-sprogede elever er faldet godt til
Tårnborg skole – der ligger 7 km. fra Korsør- fik med den nye skolestruktur to-sprogede elever fra Korsør – og det var noget ganske nyt, fordi skolen ikke havde tosprogede elever i forvejen.
Skoleleder Bent Frederiksen fremstiller det pædagogiske arbejde med de nye to-sprogede elever fra Korsør, der nu er blevet hverdag, på en ganske anden måde.
” Vi havde – på det tidspunkt beslutningen skulle tages- en skolebestyrelse, der bakkede op om, at skolen skulle afspejle befolkningen i resten af samfundet – og vi gik i gang med forberedelserne, med særligt fokus på områderne, idræt, badning, deltagelse i kristendomsundervisning og lejrskole, hvor der kunne opstå konfliktmuligheder. Så da skoleåret startede, var vi derfor ikke nervøse for, om vi kunne magte den skole vi nu havde fået. Og der opstod da heller ikke problemer – måske fordi vi havde forberedt os så godt.”
” De nye elever faldt forbavsende hurtigt til. Så bortset fra en enkelt periode, hvor eleverne begyndte at opdele sig i arabiske / danske i frikvartererne, når de spillede fodbold – og et enkelt forældrepar, ikke ønskede at deres pige skulle bade med de andre børn, har der ikke været – hvad man kan kalde