Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 32

”Sådan lidt firkantet handler det her om, at lærerne skal ned fra podiet og i stedet være sammen, ja
helt tæt på eleverne. Og forældrenes forhold til børnene på skolen skal være meget bedre,” siger Jan
Prokopek Jensen – og for at føre visionerne ud, havde kommunen vedtaget en samlet udgiftsramme
til nytiltag, renoveringer og ombygninger på hele institutionsområdet på 76 mio. kr. – heraf 51 mio.
kr. til skoleombygninger og renoveringer.
Visioner overalt i kommunen
Overalt ses virkeliggørelsen af det samlede byråds beslutning om en ny børnevision: Børnehaver,
der har fået skurvogne til at stille ud i naturen. Musikskole, med alt det man kan ønske sig af lokaler
og instrumenter. En naturskole. En nyopført hal, der bruges af elever på skolen, Nordborg efterskole
(på Nordborg slot) og af borgerne om aftenen.
Skolen for livet
Jan Prokopek Jensen lader forstå, at det gode liv handler om arbejde og fritid, hele livet: ”Skolen
skal også forberede os til et godt menneskeligt liv, for hvad er alle kundskaberne værd, hvis man
går og røvkeder sig? Det moderne samfund har et kæmpeproblem med at vi alle ræser af sted, men
mangler indhold og noget at være sammen om,” siger han.
På Nordborg Skole er der investeret i nye bygninger med et helt nyt Mediatek, der i dag fungerer
som en ny pædagogisk mulighed og samlingspunkt for eleverne på mellemtrinnet og de ældste
elever.
Skoleleder: Loyalitet overfor politikerne, vigtig
Anton Duus har lyttet til borgmesterens fortælling – og siger kort:
”Jeg ved jo godt hvad jeg – og mine skolelederkolleger her i kommunen - er ansat til, så når byrådet
har besluttet så vidtgående pædagogiske ændringer, er der kun én vej frem for os, nemlig at få
beslutningerne og de visioner, der ligger bag, til at virke i vores dagligdag.”
Som sådan synes Anton Duus, at byrådets udmeldinger har virket uretfærdige overfor kommunens
lærere ”fordi der sker rigtigt meget godt, og der også til stadighed har været spændende og gode
pædagogiske udviklinger, som politikerne måske ikke helt havde øje for. Men et ’spark udefra’ i ny
og næ, er nu ikke er så helt ringe endda,” siger Anton Duus.
Den svære omstilling
Anton Duus fortæller nu om tiden efter den forskrækkelse lærerne fik, efter ”sådan at have fået at
vide, at der var en overensstemmelse mellem det de gjorde, og det, byrådet ønskede.”:
Med byrådets beslutning fulgte der i tre år 2,9 millioner kr. til efteruddannelse, der havde til hensigt
at få sporet samtlige medarbejdere i kommunen ind på en ny pædagogisk tankegang, som også
drejede sig om, at lærere fra to skoler nu skulle til at arbejde sammen.
”Byrådet imødekom skoleledernes ønske om, at få strukturen helt på plads, inden vi gik i gang med
det pædagogiske arbejde. Det lykkedes ikke helt, for der var stadig uafklarede forhold om