Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 31

Startede som protestskole
”Vi startede nok som en protestskole, og derfor kan vi godt betragtes som en tro kopi af en
folkeskole. Men vi er medlem af Dansk Friskoleforening, som har de bærende værdier i den
Grundtvig-Koldske skoletradition,” siger Anne Grethe Jensen, som henviser til, at skolens
formålsparagraf også beskriver tilhørsforholdet til den Grundtvig-Koldske skoletradition.
Skolens værdier udtrykkes som nærvær med børnene, korte kommandoveje og at forældrene vægter
kundskaber i de grundlæggende fag, dansk, engelsk og regning, så det er den skole Anne Grethe
Jensen står for - om end hun er klar over, at store dele af friskoleforeningens medlemskreds er langt
mere orienteret mod nogle meget dybe rødder, der er nogle andre end blot ”folkeoplysning og
livslang læring”, som hun selv oversætter friskoletanken med.
Borgmesterens tanker
Den historie Jan Prokopek Jensens fortæller, ligger ikke langt fra grundsubstansen på den nye
friskole: En tættere lærer/elev- og skole/forældre-kontakt – om end der er divergens mht.
vigtigheden af dansk og regning.
Jan Prokopek Jensen taler hurtigt og engageret med afsæt i sine oplevelser i 2001, hvor han var på
New Zealand for at studere skoler og pædagogik.
”Efter den tur, stod lysende klart for mig, at vi skulle se børnene som en talentmasse, hvor vi som
voksne – pædagoger, lærere, forældre – os alle sammen, skulle støtte hvert enkelt barns helt unikke
talenter,” siger Jan Prokopek Jensen og lader forstå, at snakken ikke skal dreje sig om
skolelukninger, men om indhold og kvalitet og dernæst hvorledes det så lader sig gøre i praksis i
anden omgang.
Det videre forløb var, at Jan Prokopek Jensen forelagde sine tanker for det samlede byråd i
begejstrede vendinger om, hvordan børn lærer utroligt meget allerede fra de er helt små: i
dagplejen, i børnehaven – og altså ikke blot lærer noget i skolen.
Børn lærer fra helt små
”Faktisk suger børnene i førskolealderen meget mere til sig end i skolealderen, men det flytter ikke
ved den grundlæggende tanke: at vi som voksne skal hjælpe og støtte og fylde på i forhold til
børnenes helt utrolige lyst til at lære mange forskellige ting, i barndommen og i ungdomsårene,”
siger Jan Prokopek Jensen, der tager sig til hovedet over, at regeringen nu vil til at teste eleverne for
eksakte kundskaber. ”Det er helt forrykt,” lyder kommentaren.
”Jeg solgte ideen til det samlede byråd, fordi vi har et problem med cirka 20 procent af en
ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse – hvor problemet, for mig at se, er, at vi har
tæsket løs på eleverne med eksakte fag og ikke har haft tilstrækkeligt øje for eleverne helt særlige
talenter.”
Lærerne skal ned fra podiet