Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 33

sammenlægninger og at nogle klasser skulle flyttes over på andre skoler – men efter noget uro og
mange diskussioner kom vi faktisk helt godt i gang.”
”På et tidspunkt kunne jeg mærke, at stemningen begyndte at vende, og fra det tidspunkt begyndte
det faktisk at gå hurtigt, hvor lærerne næsten ikke kunne ’få nok’ af de mange muligheder, den nye
pædagogiske tankegang, giver af muligheder.”
Omstilling tager tid
”Men at tro, at tre års efteruddannelse, ændrer en hel masse, er for vidt. Det her handler om
mennesker - lærere, elever og forældre – og når man arbejder med mennesker, tager alting altså
tid,” siger Anton Duus.
Den nye vision har betydet, at skolerne nu arbejder som faseopdelte skoler med tilhørende
teamsamarbejde.
Borgmesteren: Fortryder ikke
Når Jan Prokopek Jensen ser tilbage på forløbet fortryder han ikke noget.
”Jeg er kendt for, at være en borgmester med mange ideer – og denne idé var god og fik også helt
retfærdigvis et helt byråds opbakning, fordi argumenterne - om de 20 procent unge, der skulle
motiveres til at tage en ungdomsuddannelse og det generelle, at få unge til at finde ud af hvad de
ville med livet – var gode.”
Skolernes udvikling – med Danfoss som følgesvend
At komme helt ind til en sandhed i historien på Nordals er svær, men som Jan Prokopek Jensen og
Anton Duus beretter om kommunens historie, fylder Danfoss ganske meget.
For Danfoss tiltrak i årtier mange borgere til Nordals Kommune, hvor krise og udflytningen i 1980-
erne gav et voldsomt knæk i kurven med tilhørende lavere elevtilgang og nye lærere. De nye vilkår
for Danfoss og virksomhederne helt generelt i 2006, drejer sig om udvikling og nytænkning – ”Og
det er de unge mennesker, vi som kommune, har en forpligtelse til at levere,” som Jan Prokopek
Jensen beskriver tænkningen, der som sit ypperste gerne ser, at de unge og de to store lokale
virksomheder – Danfoss og Linak – finder sammen, så mange af de unge bliver i kommunen.
Sandheden skal måske også søges i tildelingen til folkeskoleområdet, hvor Nordborg ligger
betydeligt under landsgennemsnittet, cirka 10 procent. (kilde: Netborger 2004/2005 tal), hvor
statistikken også afslører at der i Nordborg ikke er brugt penge til skolebiblioteker med et
landsgennemsnit på 308 kr/elev (Kilde: Netborger 2004). Andelen af tosprogede i Nordborg
Kommune er ikke tyngende med 5,5 procent sammenlignet med et landsgennemsnit på 8,2 procent.
(Kilde: Netborger 2003)
Ingen skolenedlæggelser i den nye storkommune