Indledning
Den 1. januar 2007 fik Danmark nye og større kommuner og amterne er væk til fordel for større enheder, der fremover hedder regioner.
Kommunerne har fået flere opgaver, fordi en række opgaver overgik fra amterne – hvilket også gælder skoleområdet.
Mange har kommenteret, hvad der vil ske på skoleområdet fra den 1. januar 2007. Generelt set lyder det samstemmende, at der vil blive nedlagt mange skoler – op til 10 procent. Og at det er de små skoler, der i stort tal ligger i landdistrikterne, det handler om.
Men vil det ske – eller vil udviklingen blot fortsætte stille og roligt, hvor faktum er, at skolerne siden 1997 / 98 havde 307 elever i gennemsnit og i 2001 / 02 havde 343 elever i gennemsnit.( Kilde: www. uvm. dk) 1
Til fremtiden hører også det antal børn, der skal undervises – hvor fremskrivningen ifølge Danmarks Statistik, kort og godt fortæller, at der vil være cirka 7 procent færre børn. I 2026 vil der være 664.099 børn i forhold til 2006, hvor det tilsvarende tal er 713.204 børn.
Så lægger man udviklingen for folkeskolestørrelserne de sidste mange år sammen med prognosen i børnetallet fra Danmarks Statistik, er skønnet, de 10 % af skolerne, der forventes lukket de kommende år, måske ikke så urealistisk.
Men, vil det ske – og hvis det sker: vil det alene være som uinteressant statistik. Folkeskolen dækker nemlig alene 87 procent af skoleområdet, når friskolerne også regnes med, hvor faktum er, at friskolernes andel af skoleområdet stiger. Også i tider med stigende elevtal samlet set. 2
Lovgiverne, forsøger inden kommunalreformen træder i kraft, at sikre folkeskolerne en stabil udvikling, bl. a. ved at gøre det vanskeligere at starte en friskole og ved at tillade sammenlægninger af skolerne, hvor små skoler lægges ind under en stor.
Hvad folkeskolens udvikling de seneste år, fremskrivningerne og de seneste lovgivningstiltag, vil betyde for antallet af skolenedlæggelser er svært at sige; især i en tid, hvor folkeskolerne- gennem de såkaldte PISA-undersøgelser- er kommet på anklagebænken for at levere for ringe kvalitet.
Bogen forsøger at tegne et billede af de små skolers fremtid, når kommunerne i praksis skal forholde sig fremtiden: Udviklingen, elevgrundlag, undervisningskvalitet, nye opgaver til kommunerne fra amterne, friskolerne – og skolens mange interessenter bl. a. forældrene og borgerne.
1 Der er i 2001 / 02 i alt 1700 folkeskoler, 460 friskoler og 240 efterskoler i Danmark. 2 pct. af folkeskolerne har mindre end 100 elever, mens 17 pct. har mere end 600 elever.( Kilde: www. uvm. dk)
2 I perioden 2001 / 02 til 2005 / 06 er andelen af elever i Frie Grundskoler steget fra 12,2 til 13,1 procent – hvor elevtallet i Danmark endog er steget fra 655.725 til 690.825 elever ekskl. efterskolerne.( Kilde: www. uvm. dk)