Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 2

Forord Bogen ’Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind’ er økonomisk støttet af Indenrigsministeriets Landdistriktspulje og er gennemført i perioden 1. november 2005 til 2. oktober 2006. Bogen beskriver skoleområdet, med afsæt i kommunernes faktiske oplevelser med processen, når skolestruktur og skolenedlæggelser er på dagsordenen - skolernes historie i Danmark, mål, opgaver, vilkår og forudsætninger - og hvad vi som borgere forventer os af skolerne, hvor fokus er ’de små skoler’, som mange har sagt, vil få det uhyre svært de kommende år. Med de mange informationer bogen giver, vil læseren få inspiration til ideer til skolernes udviklingsmuligheder i den enkelte kommune – og ved at læseren får indblik i hvordan andre interessenter på skoleområdet tænker, vil læseren blive udfordret på sine egne ideer og holdninger. Derfor – vil bogen kunne bidrage til en mere kvalificeret debat, så interessenterne i fællesskab vil kunne nå frem til mere kvalificerede og holdbare løsninger, når en debat om skolestruktur eller skolenedlæggelse er aktuel i den enkelte kommune. Om det betyder, at den lille skole lukker, får lov til at fortsætte – eller om den lille skole fortsætter i en ændret form er for så vidt ligegyldigt. Det vigtigste er, at interessenterne - hvad enten det er skolebestyrelsesmedlemmet, skolelederen, læreren, borgeren, embedsmanden eller politikeren – er nået frem til en forståelse og enighed hhv. er klar over, hvor man er uenige. Jeg har som forfatter forsøgt at være neutral ved loyalt at benytte de journalistiske dyder, der kort og godt går ud på at belyse sagen fra så mange relevante vinkler som muligt, hvor alle synspunkter høres – hvad enten synspunkter er ’for’ eller ’imod’ at bevare de små skoler. En tak til de involverede i kommunerne, der har accepteret den særlige journalistiske vinkel, jeg har ønsket at beskrive deres kommune med – hvor jeg især vil fremhæve Hadsund Kommune, som i bogen optræder med en noget barsk historie. Hver kommunehistorie er fortalt ved at sætte fokus på en særlig vinkel, og hver historie rummer ligeledes et perspektiv for udviklingen i årene fremover. Jeg ville gerne have belyst ’betydningen af afstanden til en ungdomsuddannelse, når unge forlader folkeskolen’, idet en af regeringens målsætninger drejer sig om, at unge i højere grad får en ungdomsuddannelse – og her kommer små skoler på landet jo til kort, såfremt det viser sig, at afstanden, i sig selv, er afgørende for det videre forløb. Ligeledes ville jeg gerne have belyst, hvorledes tilgangen til landdistrikterne har foregået de seneste 10 år. Billedet der tegnes af medierne er, at landdistrikterne er under afvikling, hvor sandheden også indeholder, at familier flytter udenfor byerne, fordi boligpriser i byerne er for høje. At der i dag er gode veje og offentlig transport, så problemer med at komme til og fra et landdistrikt ikke er aktuelle. Og at det er særlige grupper, f.eks. børnefamilierne, der efterspørger roen på landet. Disse vinkler fik jeg desværre ikke med.