Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 4

Samlet set er det bogens formål at kvalificere de mange interessenter på skoleområdet til at kunne
gå aktivt ind i skoledebatten i årene fremover med afsæt i viden og ideer som bogens informationer
bibringer den enkelte.
Bogens vigtigste bidrag er besøg i fjorten kommuner. De første tretten beretninger fortæller hvordan
det gik efter kommunen har udmeldt nedlæggelse af skoler hhv. at ville ændre skolestrukturen og
den sidste historie er fra en kommune, der ikke nedlægger skoler i den første byrådsperiode efter
kommunalreformen.
Bogen indeholder desuden en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne, hvor der er spurgt til
planerne for den nærmeste fremtid. Interviews med en række eksperter, der beskæftiger sig med
folkeskoleområdet og interviews med formændene for de store organisationer på skoleområdet.
Fremtiden behandles også, hvor budskabet er, at fremtiden ikke kommer af sig selv. Vi er alle med
til at præge fremtiden med de valg, vi træffer nu og i årene fremover.
Michael Bjørnbak Martensen Journalist og fotograf (DJ), 2. oktober 2006
KAPITEL 1
Kommuner med mange små skoler har små skoleudgifter – og kvaliteten på små skoler er
store skoler i det store hele er den samme:
Analysefirmaet eco-analyse har lavet et Danmarks-kort, hvor farverne giver en idé om, hvor det er
dyrt henholdsvis ’mere overskueligt’ at drive folkeskole for kommunerne (budget 2006), der er målt
i nettodriftsudgifter 3 pr. 6-16 årige elever.
Heraf fremgår det, at skoledriften i udkantsområderne – helt generelt – er billigere for kommunerne
sammenlignet med tættere befolkede områder, hvor Københavnsområdet topper.
3
Nettoudgifterne indeholder også kommunernes udgifter til 20,1 og 20,2 – undervisning, skolekørsel og bidrag til
privat- og efterskoler.