Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 29

der fortsætter: ”Skallebølle, Bred og Skalbjerg har bevaret deres børnehaver, så der er stadig liv i byerne på børneområdet. Skolerne bruges fremover til kulturelle aktiviteter, som kommunen har været fødselshjælper til. I Bred har børnehaven taget den ene halvdel i brug, og den anden halvdel skal være forsamlingshus.” Skallebølle Skole, der også er en lille skole, er bevaret, fordi den skiller sig lidt ud ved at ligge tæt op af motorvejen – ”..og det er da også her der er mest interesse for de private byggegrunde,” siger Lene Due. Den lille skole – god for enkelte elever Skallebølle skole fik i forbindelse med strukturændringen i 2003 cirka 30 nye elever, så den i dag har cirka 140 elever fra 0-6 klasse. Skolen forventer, at elevtallet vil stige en smule, både fordi den nu fungerer godt ift elever, der har et ønske om at gå på en mindre skole og fordi, tilflytningen også betyder flere elever. Lene Due undrer sig meget over, at kommunen ikke får en større andel af den tilvækst som omegnskommunerne oplever, men tror, det er et spørgsmål om tid. ”Vi ligger utroligt central i forhold til både Odense og Trekantsområdet – og så har egnen jo nogle helt unikke naturværdier.” Fakta: Vissenbjerg skole blev ombygget for cirka 35 millioner kr. Strukturændringen har betydet et fald på 3 skolelederjob, 3 viceskoleinspektørstillinger og 5 lærerstillinger. 4. Nordborg Kommune Fagbladet ’Folkeskolen’: ”Østerlundskolen nedlægges, og Hjortspringskolen lægges ind under Guderup Skole.” Skolevisioner med fuld kraft frem, efter studietur til New Zealand Afsæt for interview, onsdag den 23. marts 2006: Planerne blev gennemført – og som trold af en æske blev en splinterny friskole etableret på den grund, Østerlundskolen tidligere havde ligget. Kilderne er borgmester Jan Prokopek Jensen (S), Nordborg kommune (og kommende borgmester i Ny Sønderborg Kommune), skoleleder Anton Duus, Nordborg Skole og skoleleder Anne Grethe Jensen, Friskolen Østerlund. Vi får et indblik i en kommune, hvor borgmesteren for alvor har kastet sig over skoleområdet, efter en studietur til New Zealand.