Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind

forestillet os, at vi skulle forholde os til ’det nye ukendte’ og folks usikkerhed,” siger Per Helding Madsen og fortsætter: ”Derfor er mit bud til kolleger rundt i landet, som nu skal gennem en strukturændring: Lav arrangementer, hvor alle ansatte i kommunen deltager, tag fat på visioner og værdier - og hvordan de sammen kan skabe et bedre tilbud til børnene.” Erfaringerne skal bruges fremover Erfaringerne fra processen er allerede ved at blive taget i anvendelse i forhold til Ny Assens Kommune, hvor Vissenbjerg Kommune kommer sammen med kommunerne: Assens, Tommerup, Haarby, Glamsbjerg og Aarup. ”Vi har allerede haft et par møder på lederplan, hvor vi har følt hinanden på tænderne. Selvom vi har en meget forskellig historik, er der allerede nu opnået et kvantespring i selvforståelserne, så derfor ser jeg allerede nu meget frem til et frugtbart samarbejde i den nye Assens Kommune på skoleområdet – ligesom jeg sagtens kan se ’rolige processer’ fremover – når og hvis – skolestrukturen skal have et vrid,” siger Per Helding Madsen. Åbenhed og ærlighed tæller For borgmester Lene Due, der er genvalgt i den ny storkommune, Assens Kommune, handler det om at være ærlig, redelig og ligefrem: ”Vi har i byrådet været igennem mange, mange diskussioner og var politisk enige om, hvad der skulle ske. Derfor var det nemt at møde borgerne med en åben indstilling, hvor alt kunne diskuteres – også de kritiske forhold. Så det ligefremme og ærlige møde mener jeg, er vejen frem – og sådan mener jeg også det skal være i den nye storkommune,” siger Lene Due, der skal tilbage til sit job som leder af en børnehave i Vissenbjerg den 1. januar 2007, når hun lægger borgmesterkæden. Større skole – og nu i balance ”Bortset fra cirka 20 elever fra Gadsbølle, der valgte friskolen i nabokommunen Frøbjerg Orte Friskole – har vi i det store hele overtaget samtlige børn fra de tre skoler. Vi er derfor gået fra cirka 380 til 700 elever, og jeg er meget, meget godt tilfreds med det, der er sket,” fortæller Per Helding Madsen. ”Vi har i mange år været en skole med en et-sporet underskole og tresporet overbygning. Og det har gjort skolen ’sidetung’ med overvægt af ’store elever’. Nu er der tre spor hele vejen op, og det giver mere ligevægt på en skole.” Ombygningerne er endnu ikke helt på plads og skolens opbygning vidner om flere knopskydninger – meget langt fra Koldske skoletanker om ’skolen og hjemmet’, der skulle ligne hinanden. Men Per Helding Madsen mener godt, man kan finde skoletankerne fra den fynske skolemands tanker i en 2006-version.

Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 27