Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 18
Kjeld Kristensen understreger, at han ser meget positivt på friskolerne som skoletilbud til
kommunens børn, med henvisning til de gode erfaringer med den anden friskole i kommunen,
Thyrsting Friskole, der blev videreført med lærerne fra den tidligere folkeskole – sammen med en
lidt eftertænksom kommentar:
”Friskolerne kan jo noget som vi ikke kan, nemlig, at få forældrene til at hjælpe med renoveringer
og andre praktiske ting. Det giver kommunalfuldmagten ikke os mulighed for at gøre.”
Karen Nyvang: Kommunen handlede på økonomi - alene
Med retning mod Bakkelandets Friskole kommenterer
Karen Nyvang de oplysninger Kjeld Kristensen er
kommet med plus lidt baggrund:
”Som jeg opfatter politikernes tankegang, drejede det sig
mere om økonomi end om pædagogik – og for så vidt
ikke helt så underligt ikke er så mærkeligt, fordi, det er
det, de kender noget til. Skolen havde i de senere år været
inde i en utrolig positiv pædagogisk udvikling. Som
konstitueret leder havde jeg det rigtigt godt med det
faglige niveau – og var jeg ikke et minut i tvivl om, at vi
med den nye leder og den pædagogik, vi i fællesskab med hende udviklede i løbet af nogle få år,
sagtens kunne tiltrække elever fra et større område.”
”Og det var den oplevelse, borgerne i området, også, havde. Så initiativtagerne på præstegården -
der var ildsjæle - fik stor opbakning af skolens forældrekreds, som virkelig foldede sig ud, da
skolen skulle renoveres. De arbejdede mange, mange timer - ulønnet. Jeg synes, ærligt talt, at det er
rigtigt flot.”
Lappeløsninger
”Set over en årrække, har kommunens tankegang alt for ofte været præget af lappeløsninger på
skoleområdet. Der var godt nok, i processen, ideer oppe om en ny skole, der blot ikke kunne skabes
flertal for, hvilket også gjaldt forældrene. Jeg mener, at kommunen burde have haft en mere
langsigtet planlægning på skoleområdet, hvor man havde overvejet antal af skoler, beliggenhed,
klassekvotienter osv. og evt. også have set på skoledistrikterne. På den måde kunne man have
opnået en løsning som både pædagogisk og økonomisk havde været holdbar i mange år.”
”Men sådan skulle det altså ikke gå, og derfor gav det forældrene den fornødne energi til at starte
friskolen,” mener Karen Nyvang.
Jane Sand Amtoft: Friskolens formål og min tilgang stemte overens
Jane Sand Amtoft havde ikke været en del af hele processen, fordi hun først blev ansat som
skoleleder, da skolen var klar til drift.