Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind

Kilderne er Skolechef Kjeld Kristensen i Brørup Kommune, lærer Karen Nyvang på Brædstrup Skole (konstitueret leder på Grædstrup Skole i 2003) og skoleleder Jane Sand Amtoft på den nye friskole, Bakkelandets Friskole. Vi får et indblik i processen og baggrunden for at ændre på skolestrukturen, der – noget uventet - førte til etableringen af Bakkelandets Friskole – og vi får at vide, hvorfor friskolen mener at kunne tilbyde en god skole, når kommunen ikke kunne. Reportage Skolechefen: Skolen lukket efter mange års debat ”Historien er, at vi har set på skolestrukturen i flere omgange i årenes løb. Grædstrup Skole var i fokus, fordi vi skulle se på det faglige niveau og fordi vi kunne se, at børnetallet var vigende i området,” fortæller Kjeld Kristensen. ”Da vi begyndte at se nærmere på skolens fremtid, fik vi et bud på hvad det ville koste at renovere skolen, hvilket var 5-6 millioner kroner, oveni i 3 millioner, vi havde brugt et par år forinden. Den sum opfattede politikerne som ganske mange penge.” ”Efter denne udredning, blev beslutningen taget: at nedlægge Grædstrup Skole - hvor børnene herefter skulle fordeles på de skoler, der lå tæt på,” siger Kjeld Kristensen, der supplerer med, at grænsen for hvad en bæredygtig skole er i den kommunale verden er 8-9 lærere, der også har at gøre med en række administrative hensyn, bl.a. minimums-timetildelingen. Kjeld Kristensen fortæller også, at Grædstrup Skole nok ville være fortsat, hvis beslutningen havde afventet til efter kommunalreformen, fordi en del af kommunen omkring Voerladegård skiftede fra Brædstrup til Skanderborg Kommune. ”Med den ændring får skolen i Grædstrup et større opland, men det kunne vi jo altså bare ikke vide på det tidspunkt,” siger Kjeld Kristensen. Der er en lille diskussion om, hvilken type friskole, Bakkelandets Friskole tegnede til at blive og faktiske endte med at være. Kjeld Kristensen mener, at præsteparret og en meget lille borgergruppe i Grædstrup førte an, som den helt afgørende drivkraft. ”Jeg tror ikke, der ville være kommet en privatskole, hvis præsteparret ikke havde arbejdet så hårdt for det. Der var ikke på det tidspunkt en folkelig opbakning til projektet – og som jeg ser det, ønskede initiativtagerne noget mere end blot et lokalt skoletilbud,” siger Kjeld Kristensen. Der er enighed om, at Bakkelandets Friskole ikke blev etableret som en protestskole og heller ikke blev det. Men – om der var folkelig opbakning til projektet med de særlige værdier præsteparret og initiativtagerne ønskede, er Kjeld Kristensen ikke helt så sikker på.

Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 17