Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 106

Af særlige indsatsområder i folkeskolen som vil kunne nyde gavn af ekstra midler kan følgende fremhæves: Skolebyggeri: Der vil fortsat være behov for at bygge nye skoler, dels for at imødegå det stigende elevtal, dels for at muliggøre en optimal skolestruktur (få store skoler frem for mange små). Ligeledes er der fortsat behov for ombygninger og gennemgribende istandsættelser af utidssvarende og dårlig vedligeholdte skoler. Lærernes efteruddannelse: Forskning viser, at lærernes pædagogiske og faglige kompetence i de fag, de underviser i, har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Skal elevernes faglige præstationer løftes til højeste internationale niveau, er der behov for en målrettet kompetenceudvikling af lærerstanden i forhold til skolens kerneopgaver, nemlig at garantere alle elever et vist niveau i forhold til dansk, matematik, engelsk, IT og sociale kompetencer. Det betyder også, at der kan ske en nedprioritering af kurser i andre emner. Resultatvurdering Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at de skolepolitiske mål løbende følges op med vurdering af resultaterne. Kommunerne mangler anvendelig redskaber hertil. Der er derfor behov for, at KL sætter en dagsorden på dette felt. Alternativt overlades en væsentlig del af skoleudviklingen til regeringen. Regeringen bør bistå kommunerne i forhold til at udvikle redskaber, som gør det muligt, at dokumentere folkeskolernes resultater med hensyn til elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling. Der skal således anvises metoder, som gør det muligt at måle og offentliggøre skolens resultater i forhold til at løfte elevernes faglige og sociale kompetencer. Der skal udvikles metoder til at dokumentere skolernes resultater og kvalitet, herunder også den faglige og sociale tilvækst på et aggregeret niveau (f.eks. skole- og klasseniveau). Udover udvikling af redskaber til måling af elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling, skal der også udvikles redskaber til måling af lærernes og pædagogernes resultater i forhold hertil. Det skal være muligt at måle såvel den enkelte lærers/pædagogs som teamets resultater i forhold til at udvikle elevernes faglige og sociale kompetencer. Dette med henblik på at målrette skolens indsats i forhold til udvikling af lærernes og pædagogernes faglige og pædagogiske kompetencer, hvorfor den enkelte lærers/pædagogs og teamets resultater ikke skal offentliggøres. Skolens resultater skal ses som udtryk for såvel eleverne