Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 105

ressourceniveau, -styring og fordeling af ressourcer mellem skolerne.
I kommunerne står man over for en række udfordringer vedrørende styring og udvikling af
folkeskolen. Selv om situationen er meget forskellig fra kommune til kommune, er der flere
generelle tendenser:
Behov for effektivisering: Den danske folkeskole er meget dyr i international og historisk
perspektiv. OECD har bedømt den danske folkeskole til at være ”verdenens dyreste folkeskole”.
Kommunernes udgifter til folkeskolen er steget støt gennem de sidste 10 år, både totalt set og målt
i udgift pr. elev.
Behov for dokumentation: Kommunerne mangler anvendelige og troværdige redskaber til
systematisk dokumentation af skolernes opnåede resultater. I dag er elevernes karakterer det eneste
- og til og med lidet anvendelige - udtryk herfor.
Det mener KL
Økonomi
Kommunerne kan konstatere, at de økonomiske rammer for folkeskolen af Folketinget er bestemt
af et skattestop og et vækstloft på årligt 0,5%. Kombineres dette med det stigende elevtal - godt
62.000 elever, svarende til ca. 11%, fra 2000 til 2010 - er der et uomtvisteligt krav om økonomiske
effektiviseringer på folkeskoleområdet.
Der er lokalpolitisk ansvar er foretage de nødvendige økonomiske effektiviseringer, og at stå til
ansvar herfor overfor kommunens borgere. Det er Folketingets ansvar at bakke op om de
nødvendige lokalpolitiske prioriteringer. Effektiviseringerne i kommunernes skoleøkonomi kan
typisk ske på nedenstående måder. Det skal bemærkes, at der er tale om en liste af mulige
handlemåder, ikke om KL anbefalinger. Det er op til hver enkel kommune selv at tage stilling.
Optimering af skolestrukturen og klassedannelsen. Små skoler er dyre i drift pga. høje
basisudgifter og lave klassekvotienter. Ud fra et økonomisk effektiviseringsrationale bør
kommunerne tilstræbe at have få men store 2-3 spors skoler (400-600 elever) med høje
klassekvotienter (gennemsnitligt 22-24 elever).
Målrettet anvendelse af lærerressourcerne. Der er store forskelle kommunerne imellem på, hvor
meget af lærernes arbejdstid, som anvendes på undervisning, og hvad der anvendes på andre
opgaver. Ud fra et økonomisk effektiviseringsrationale bør kommunerne tilstræbe at prioritere
undervisning frem for bl.a. møder, forberedelse, udvikling og andre opgaver i anvendelsen af
lærernes arbejdstid.
Skabelse af en rummelig folkeskole. Specialundervisningselever er op til 5 gange så dyre som
almindelige skoleelever. Der bør derfor tilstræbes en udvikling, hvor nogle af de elever, som i dag
modtager vidtgående specialundervisning, fremover modtager almindelig specialundervisning.
Reduktion af elevernes undervisningstimetal. Der er store forskelle kommunerne imellem på, hvor
mange undervisningstimer de tilbyder eleverne. 9 ud af 10 kommunerne tilbyder flere timer end
lovens minimumskrav, 5 ud 10 kommuner tilbyder det vejledende timetal eller derover. Der kan
ikke konstateres sammenhæng mellem elevernes undervisningstimetal og deres faglige
præstationer, selv når man renser for sociale baggrundsfaktorer. En del kommuner har dermed
udfra et økonomisk rationale mulighed for at reducere i elevernes undervisningstimetal, særligt på
mellemtrinnet og overbygningen, hvor der ikke er kommunale pasningsopgaver.