Derfor er presset meget stort på kommunerne, for at de’ skæve børn’ bliver en del af folkeskolens hverdag.
Men det er svært at få disse børn ind i normalklasserne af flere årsager:
En af de store forhindringer er, at forældrene til de’ normale børn’ som ikke ønsker at have deres børn til at gå i klasse med børn, der larmer. Deres børn får ikke det bedste ud af deres skolegang sammen med’ skæve børn’, lyder argumenterne.
En anden er, at regeringen giver efter overfor forældrene reaktioner.
F. eks. har Undervisningsminister Bertel Haarder( V) givet skolerne i København tilladelse til at flytte 2-sprogede børn over på andre skoler, for at tiltrække flere etniske danske børn til distriktsskolen. I Århus Kommune starter cirka 10 procent af børnene fra 4 skoler i Gellerupområdet på en lang række skoler langt fra hjemmet, hvor argumentationen er todelt: Børnene lærer mere ved at blive flyttet- og, at forældrene til etniske danskere bliver tilgodeset.
En tredje er, at forskellige handicaporganisationer ønsker’ særlige tilbud’, dvs. tilbud udenfor folkeskolens normalklasser. F. eks. glæder foreningen’ Sind’, sig lige nu over, at de cirka 3.000 børn med psykiske problemer fremover garanteres en diagnose indenfor 3 måneder, hvor ventetiderne hidtil har været op til et par år – og herefter efterspørger særlige tilbud, fordi børnenes historier, ofte handler om forældresvigt, manglende omsorg og voksenkontakt. Det samme lyder fra andre handicaporganisationer – hvor man er nervøse for, at de særlige fagligheder og kompetencer glider ud, hvis deres børn skal indgå i en almindelig folkeskoleklasse.
Børnenes baggrund og historier er derfor ganske alvorlige – ligesom folkeskolens hverdag vil blive udfordret, når de’ skæve børn’ bliver en synlig del af hverdagen i folkeskolen.
BILAG 5
Kommunernes Landsforening: Politik-ark, Økonomi og resultatvurdering i folkeskolen, vedtaget den 28. februar 2004 – og stadig gældende
Økonomisk styring og resultatvurdering af folkeskolen Den kommunale opgave
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave. Folketinget har i Folkeskoleloven fastsat overordnede mål for folkeskolens opgave, samt en række detaljerede krav til, hvordan kommunerne kan løse opgaven. KL ´ s vision for folkeskolen er beskrevet i det KL skolesyn, som Bestyrelsen vedtog 2003.
Kommunerne skal med deres drift af folkeskolen dels sørge for elevernes faglige udvikling, dels for deres alsidige personlige udvikling. Opgaven er således todelt- udvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer er ligestillet. Kommunalbestyrelsen fastsætter inden for Folkeskolelovens rammer de politiske mål for udviklingen af den kommunale folkeskole. Kommunalbestyrelsen fastlægger endvidere- indenfor rammerne af de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen-