Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 102
· at indholdet i afprøvning af længere og mere varieret dag med undervisning og fritid
perspektiveres ud fra en sundhedsmæssig vinkel, hvor børnenes lyst til at bevæge sig udfordres og
sættes ind i sammenhæng med indholdet i øvrigt.
· at der i forskellige kommuner gøres erfaringer med betydningen af en længere varieret dag med
vægt på, at alle børn får udfordringer.
Per B. Christensen
Børne- og Kulturdirektør,
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen,
Rådmandshaven 20,
4700 Næstved
tlf. 55-78 49 22 eller 2169-7188
Fax: 55-784948
email:[email protected]
www.naeskom.dk eller www.bkchefer.dk
B ILAG 3
Pressemeddelelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) den 12. juni 2006:
Siden ændringerne i Servicelovens børneregler trådte i kraft i 2001, har kommunerne på mange
området styrket deres indsats over for udsatte børn og unge. Flere børn bliver hørt i deres egen sag,
der er kommet flere tiltag i børnenes nærmiljø, og kommunerne arbejder mere målrettet.
Det fremgår af en evaluering, som Socialforskningsinstituttet har lavet for Styrelsen for Social
Service. Rapporten er den sidste af i alt tre fra et toårigt evalueringsforløb. Evalueringen har fokus
på, i hvilken udstrækning lovændringerne er blevet omsat til praksis i kommunerne.
Formålet med lovændringerne var at forbedre indsatsen for børn og unge med særlige behov og
give dem mulighed for en bedre og mere stabil opvækst. Rapporten viser, at kommunerne generelt
har arbejdet meget med at omsætte de nye regler til praksis i forvaltningerne, men nogle kommuner
halter stadig bagefter.
Større fokus på børnene og deres nærmiljø
I dag bliver børn og unge langt oftere inddraget i deres egen sag, end de gjorde før lovændringerne.
I 2005 blev 80 pct. af børnene hørt mod 29 pct. i 2001. Det sker især i de svære sager med misbrug,
mishandling osv.
Over halvdelen af kommunerne har desuden oprettet nye foranstaltninger i børnenes og de unges
nærmiljø. Det kan fx være specialklasser, specialbørnehaver eller samtalegrupper. Derudover har 9
pct. etableret mere ressourcetunge foranstaltninger som fx lokale døgntilbud og familieværksteder.
Kommunerne arbejder mere målrettet end før, og i over halvdelen af sagerne er der nu en skriftlig
målsætning for, hvad man vil opnå med den foranstaltning, man anvender.
Store forskelle mellem kommunerne