Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 101
En yderligere forpligtigelse af forældrene stiller også krav til såvel dagtilbud og skole om åbenhed,
tydelighed og målrettethed. Behovet for samarbejde vil være forskelligt fra person til person.
BKF anbefaler:
· at der i såvel dagtilbud som skolestart formuleres fælles overordnede mål som udgangspunkt for
samspillet og afklaring af forventningerne med forældrene – generelt og individuelt.
· at kommunikationen og dialogen med forældrene opprioriteres gennem forældrenes inddragelse i
dokumentation og evaluering.
· at forældresamarbejdet differentieres og målrettes inden for overordnede mål og værdier.
Ledelse og organisation
Med stigende krav til at tænke i større sammenhæng og helhed omkring de yngste børn, er det
vigtigt, at der også ledelsesmæssigt tænkes en organisation ind, hvor indholdet bliver styrende for
organisationen og ikke omvendt.
Det er vigtigt at se skolestarten - herunder SFO - som en firårig fase, hvor der er udlagt stor
kompetence til medarbejderne.
BKF anbefaler:
· at der i de forskellige overenskomster tages højde for, at medarbejderne kan arbejde på tværs af
faggrænser inden for de overordnede mål.
· at ledelse af SFO indgår som en del af skolens ledelsesteam med særlige ledelsesopgaver i forhold
til de yngste årgange.
Perspektiver for skolestarten
Skolestarten er et område i udvikling. Derfor er der brug for hele tiden at tænke i nye og anderledes
baner. Hvordan vil en ideel skoledag f.eks. se ud i 2012?
Et af perspektiverne kunne være en længere dag, hvor mad, sundhed og fysisk aktivitet indgår som
en naturlig del af dagen.
Pædagogikken skal i et sådant obligatorisk forløb - med lærere og pædagoger som ansvarlige - være
af en karakter, hvor børnene oplever, udfordres og lærer i en passende blanding med plads og tid til
det hele. I dette perspektiv er en længere dag ikke ensbetydende med flere formelle
undervisningslektioner.
Det er indholdet, der vil være afgørende for kvaliteten i en varieret dag.
BKF hilser med tilfredshed, at der i skolestartudvalgets rapport er åbnet op for, at kommunerne kan
afprøve forskellige modeller for en længere dag i form af et helhedstilbud med både undervisning
og fritid.
BKF anbefaler: