En anden teori er krige eller epidemier
– men der er ikke fundet massegrave,
der understøtter denne teori, nær
byerne. På den anden side er det
minimalt, hvad der er udgravet, og
udgravningerne har altid koncentreret
sig om de store templer, ikke om de
omkringliggende byer.
Endelig mener nogle, at mayaernes
bystater kammede over i dekadence,
ganske som i romerriget, og at adel og
præster efterhånden har stillet så store
krav om slaver og tjenestefolk til
religiøse og andre formål, at der ikke
var nok til at dyrke jorden.
om, at Quetzalcoatl var en viking, der
havde forvildet sig for langt mod syd på
et af vikingernes togter til Vinland, som
vikingerne kaldte Amerika. Legenden
sagde om Quetzalcoatl, at han en
skønne dag ville vende tilbage med
solopgangen – og det ledte flere
indianske folk til at tro, at de spanske
conquistadores – erobrere – var
Quetzalcoatl, der var vendt tilbage.
Tolkerne forlod de store byer omkring
år 1200. I århundrederne efter
dominerede Itzá-folket og grundlagde
også Petén Itzá nær Tikal, der senere
skulle blive den sidste af mayaernes
bystater.
De svækkede byer var et nemt offer for
en invasion af toltekere fra det centrale
Mexico. Et krigerisk folkefærd under
ledelse af kong Quetzalcoatl (”Den
Fjerede Slange”), der ifølge legenden
var en høj, lyshåret og skægget mand.
Denne beskrivelse af Quetzalcoatls
udseende har givet næring til teorier
Quetzalcoatl kommer tilbage
I 1519 drog den spanske officer Hernán
Cortés mod Mexico. Han var så heldig
at komme til Mexico samtidig med, at
Quetzalcoatls genkomst var blevet
spået, og det er måske en af grundene
til, at det lykkedes ham at vælte de
krigeriske aztekere ved det, der nu er
8