havde redskaber af metal.
Trods deres enorme ydre – den højeste
pyramide i Tikal er 70 meter høj – er
alle templer anlagt med utrolig
præcision ud fra solens, månens,
planeternes og stjernernes baner.
Nogle steder giver bestemte vinduer
udsigt til bestemte himmellegemer på
helt bestemte tidspunkter.
Bystaterne
Frem til år 900, udviklede mayaernes
område sig til en række bystater, hvor
hver enkelt fungerede som selvstændig
enhed med en konge som var det
religiøse, politiske og militære overhoved. Han stod for de mange religiøse
ritualer, for de daglige politiske gøremål, og førte hærene an i krige med
nabobyerne. Den brede befolkning var
bønder og håndværkere, mens andre
var handlende. Endelig var der en
underklasse af slaver og tjenestefolk til
at klare dagligdagen for præsterne og
overklassen.
I denne periode udviklede mayaerne
en raffineret version af deres gamle
kalender. Hver dag, hver måned og
hvert år havde sit eget navn, og
kalenderen gennemførte en cyklus på
52 år – og begyndte så forfra. Det var
selvsagt uhensigtsmæssigt, så for at
kende de forskellige 52-års perioder fra
hinanden blev der koblet en ekstra
cyklus på kalenderen, så datoerne først
begynder at gentage sig selv igen efter
1.872 mio. dage eller 5125 år. Da den
første cyklus ifølge mayaerne begyndte
11. august 3114 f.v.t., startede
kalenderen forfra den 21. december
2012.
7
Mayaernes bibelfortolkning
I mayaernes religion hang himlen,
jorden og underverdenen sammen i et
komplekst system, hvor astrologien var
nøglen til forståelse af verden, mens
tilbedelse af forfædrene var centralt i
ritualerne. Kongerne blev begravet i
deres egne pyramider, mens en fattig
bonde blev begravet under det
stampede jordgulv i hans hytte.
Det hellige ceiba-træ, Wacah Chan,
forbinder de 13 himmeler, jorden og de
ni niveauer i underverdenen. Træet
stod midt i Verden, og rundt om det var
de fire verdenshjørner: øst, der er rød
for solopgangen, sort i vest for solnedgangen, syd, der er gul for solens
højeste punkt på himmelen og nord,
der er hvid for vindene og regnen.
Den meste viden om mayaernes
religion stammer fra det, der er blevet
kaldt deres ”bibel”, Popol Vuh. Det er
formodentlig quiché-indianere, som
har nedskrevet Popol Vuh ud fra de
gamle fortællinger og skriftruller. De
viste den til en spansk munk omkring
1701, og han skrev en kopi i quiché og
oversatte den derefter til spansk.
De store byer bryder sammen
Omkring år 900 brød flere af bystaterne sammen, og ingen ved med
sikkerhed hvorfor. Der er flere teorier.
En går ud på, at pludselig tørke i flere
år i træk tvang befolkningen til at
emigrere. De største byer – for
eksempel Tikal – havde omkring 70.000
indbyggere, uden at der var naturligt
vand i form af kilder eller floder. Man
var afhængig af store regnreservoirer,
så en tørke ville hurtigt gøre byerne
ubeboelige.