kom, og faa Lov at udaande, liggende nøgen paa Jorden.
Fredagen gik, og det blev Lørdag( den 3. Oktober). Lægen indfandt sig, og Frans modtog ham med Spørgsmaalet om, naar Porten til det evige Liv endelig skulde aabne sig for ham. Han forlangte af Brødrene, at der skulde strøes Aske over ham- " snart er jeg intet andet end Støv og Aske."
Henad Aften begyndte han saa at synge med usædvanlig Kraft. Det var ikke længer Solsangen, men Davids 142de Psalme, den, som i Vulgata begynder: Voce mea ad Dominum clamavi. Medens Oktoberaftenen hurtig faldt paa, og der blev mørkt i den lille Hytte i Skoven om Portiuncula, bad Frans i den dybe Stilhed, mellem de aandeløst lyttende Disciple:
" Med min Røst raaber jeg til Herren, med min Røst beder jeg ydmygt til Herren.
[…]
Medens Frans bad, var det bleven ganske mørkt i den lille Celle. Og da hans Stemme tav, blev der dødsstille- en Stilhed, som denne Stemme aldrig mere skulde bryde. Frans af Assisis Læber havde lukket sig for stedse, syngende var han gaaet ind i Evigheden.
Men som en sidste Hilsen til den bortgangne Guds Sanger lød der i det samme over og rundt om Huset en stærk og pludselig Kvidren- det var Frans ' gode Venner Lærkerne, der bragte ham det sidste Farvel.
Små foredrag i Jesu Hjerte Kirke
På søndagene op til 800-året for Frans’ død indbyder Jesu Hjerte Kirke til en række små foredrag i forbindelse med kirkekaffen efter messen kl 11.
Læs mere her:
https:// www. katolsk. dk / nyhed / frans-af-assisi-800-aar-senere
Ligeledes søndag d. 4. oktober inviterer franciskanerne i Jesu Hjerte Kirke alle medlemmer af Assisikredsen til fejringen af 800-året for Frans af Assisis ' overgang fra det jordiske til det himmelske liv:
Program: messe kl. 11.00 med efterfølgende reception / frokost.
13