Frans’ død som den skildres af Johannes Jørgensen
2026 er 800-året for Frans’ død. Derfor bringer vi beretningen om hans sidste dage, som de skildres i Johannes Jørgensens biografi: Den Hellige Frans af Assisi
For at volde mindre Ulejlighed besluttede Frans endelig at lade sig føre ned til Portiuncula. Biskop Guido var borte- draget paa Valfart til Monte Gargano, maaske som Bod for sin Strid med Podeståen. Og Borgerne i Assisi satte sig ikke mod Flytningen, men lod blot Vagten følge med til Portiuncula.
Ledsaget af en stor Menneskeskare bar da Brødrene den Syge ud af Byen. Fra Bispegaarden bevægede Toget sig gennem la Portaccia, den senere tilmurede, men i Aaret 1926 genaabnede Port mellem Porta Mojano og Porta S. Pietro. Ad den Vej, som løber hen langs Bymuren, naaede man igennem Flækken le Valecchie over til S. Salvatore delle Pareti, Spedalskhedshospitalet omtrent midtvejs mellem Assisi og Portiuncula( nu Casa Gualdi). Da dette for Frans ' Omvendelseshistorie saa minderige Sted var naaet, bød den Syge, at Baaren skulde sættes ned, " Og vend mig saa med Ansigtet mod Assisi," sagde han.
Der blev et Øjeblik dyb Tavshed, medens den Syge ved sine Brødres Hjælp blev rejst halvt op. Oppe paa
Bjærg-siden laa Assisis Bymur og Porte og Rækker over Rækker af Huse, samlede om Taarnene paa San Rufino og Santa Maria della Minerva. Over Byen løftede sig, som den Dag idag, det nøgne Fjæld med Ruinen af den tyske Borg paa Toppen. Længere borte blaanede Monte Subasio, hvor Carceri laa, og ved hvis Fod San Damiano gemte sig. Og mellem Frans og Byen var den store Slette, hvor han som ung havde redet sine ensomme Ture og drømt om at udrette store Ting. Fra dette Land og denne Stad var han draget ud; til dette Land og denne Stad var han vendt tilbage for at dø.
Med sine halvblinde Øjne stirrede Frans længe op mod Byen, henover Bjærgene, udover Sletten. Saa løftede han langsomt Haanden og tegnede Korsets Tegn over Assisi. " Velsignet være du af Herren," udbrød han, " thi han har udvalgt dig til at være et Hjem og en Bolig for alle dem, der i Sandhed vil erkende og forherlige ham og give hans Navn Æren! Dermed lagde han sig tilbage paa Baaren, og Brødrene bar ham
11