velsignelser, men også mange svære perioder, smerte, alvorlig sygdom og udfordrende familieforhold.
Et af de steder, der gjorde størst indtryk på mig, var Greccio, hvor Frans skabte den første julekrybbe. Jeg kommer fra Colombia og fra en latinamerikansk tradition, hvor julekrybben er selve hjertet i julefejringen. Hos os er det ikke julemanden, der kommer med gaverne, men Jesusbarnet. Som barn byggede vi hvert år krybben sammen som familie, og den samlede os omkring fortællingen om Jesu fødsel. Derfor blev besøget i Greccio en smuk forbindelse mellem min egen historie og den franciskanske tradition. Det mindede mig om, at Gud valgte at komme til os i enkelhed og fattigdom, og at julens budskab først og fremmest handler om kærlighed.
Et andet øjeblik rørte mig dybt. I Chiesa Nuova hørte vi fortællingen om Frans ' fangenskab efter konflikten med sin far. Mit eget forhold til min far var præget af stor smerte, og derfor blev dette sted meget personligt for mig. Jeg tror, at vi alle bærer rundt på vores egne indre fængsler. For mig har vejen ud af bitterheden og smerten været mit forhold til Jesus Kristus. Derfor blev dette sted ikke kun en del af Frans ' historie, men også et spejl af min egen. Netop derfor oplever jeg den franciskanske spiritualitet som så aktuel. At følge evangeliet og forsøge at elske andre, sådan som Jesus Kristus lærte os, og sådan som Frans levede det, begynder blandt andet med at lade Gud hele vores egne sår. Når der vokser fred i vores eget hjerte, bliver vi også i stand til at skabe fred omkring os. Mange af verdens konflikter er måske et spejl af de krige, vi først fører inde i os selv.
Overalt ventede nye opdagelser. Ikke kun stederne, hvor Frans levede, men også de mange kirker, klostre og helgener, som har sat deres spor i området. Det gjorde særligt indtryk på mig at lære Carlo Acutis bedre at kende. Han minder os om, at hellighed ikke kun hører fortiden til. Jesus Kristus kalder også mennesker i vores tid til et liv i kærlighed og hellighed.
Et særligt minde er også opholdet hos de Franciskanske Alcantarine-søstre midt i Assisis gamle by. Deres varme, enkelhed og moderlige omsorg førte mine tanker tilbage til min skoletid på en katolsk skole i Colombia. Hos dem følte jeg mig hjemme.
Noget af det mest berigende ved rejsen var de mennesker, jeg delte den med.
Mange i gruppen har levet flere år end jeg og bar på en stor livserfaring og visdom. Det blev en gave at lytte til deres fortællinger, refleksioner og erfaringer, og det berigede mig på en måde, jeg ikke havde forventet. Vi kom også fra forskellige kristne traditioner. Nogle var
Noget af det mest berigende rejse til ved Assisi rejsen. Netop var derfor de
katolikker, andre tilhørte Folkekirken, og nogle havde helt andre grunde til at blev vores samtaler så mennesker værdifulde., Vi jeg lyttede delte til den med.
” Noget af det mest berigende ved rejsen var de mennesker, jeg delte den med.”
hinanden med respekt og nysgerrighed, og jeg oplevede, hvordan Frans af Assisi kan tale til mennesker på mange forskellige måder. For mig er han først og fremmest et kristent forbillede. Andre blev særligt berørt af hans kærlighed til naturen, hans enkelhed eller hans fredsbudskab. At se Frans gennem andres øjne blev en gave. Det mindede mig om, at hans liv og spiritualitet rækker langt ud over kirkeskel og fortsat bygger broer mellem mennesker. Jeg tror, at vi bygger de stærkeste broer, når vi tager udgangspunkt i det, der forener os, frem for det, der adskiller os. Rejsen blev derfor også et smukt vidnesbyrd om, hvordan dialog, fællesskab og kærlighed kan skabe håb.
Da jeg rejste hjem til Danmark, tænkte jeg mange gange på min mormor. Dengang vidste ingen af os, at hendes bønner under vandringerne mellem kaffemarkerne en dag ville føre mig helt til Assisi. Det lille frø, hun var med til at plante i mit hjerte, vokser stadig. Jeg beder om, at det må blive ved med at bære frugt, så længe Gud giver mig livet. Efter denne pilgrimsrejse står det endnu tydeligere for mig, hvor nødvendig den franciskanske spiritualitet er i vores tid. Den kalder os til fred, enkelhed, omsorg for skaberværket, respekt for hinanden og til at leve evangeliet med glæde.
Juliane Mejia Garcia. Født og opvokset i Colombia. Bosat i Danmark siden 1997. Sygeplejerske og formand for menighedsrådet i Sankt Nikolaj Kirke i Esbjerg.
10