Frøet, der blev ved med at vokse
En pilgrimsrejse i den hellige Frans af Assisis fodspor af Juliane Mejia Garcia
Mit første møde med den hellige Frans af Assisi fandt sted blandt kaffemarkerne i Manizales i Colombia. Jeg husker stadig min mormors stemme, når hun bad Solsangen, og fortalte mig historier om Frans ´ liv, mens vi gik ture gennem den grønne natur. Sammen takkede vi Broder Sol, Søster Vand og hele skaberværket. Jeg voksede op i en katolsk familie, og selv om jeg dengang ikke forstod den fulde betydning af ordene, fandt de et hjem i mit hjerte. Først mange år senere gik det op for mig, at der allerede dengang blev sået et lille franciskansk frø i mit liv.
Næsten 45 år senere lever jeg nu i Danmark, men det frø er blevet ved med at vokse. Derfor var denne rejse med Assisi-Kredsen noget ganske særligt for mig. Det var mit andet besøg i Assisi. Første gang i 2025, lærte jeg byen at kende. Denne gang havde jeg tid til virkelig at fordybe mig, til at lade Frans ' liv, og hans spiritualitet synke dybere ned i mit hjerte. Jeg er i gang med min formationstid i OFS, Den Franciskanske Sekularorden, med henblik på at blive optaget. Derfor var denne rejse for mig ikke blot en tur til Italien, men en pilgrimsrejse.
Hvert sted fortalte en historie. Hvert kloster, hver kirke og hver stille gade vidnede om en mand, som gjorde Guds ord levende gennem sine handlinger. Et liv levet med en enkelhed og en grænseløs kærlighed til Gud, mennesker og til hele skaberværket på en måde, som stadig taler til mennesker 800 år senere. At følge Frans ' fodspor blev samtidig en rejse ind i mit eget hjerte og en anledning til at standse op og reflektere over mit liv, hvor jeg med taknemmelighed så tilbage på den vej Gud har ført mig ad. En vej fyldt med mange
Et af de steder, der gjorde størst indtryk på mig, var Greccio, hvor Frans skabte den første julekrybbe.
9