Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 18

men han kunne efter den fascistiske peri-
ode genvælges som repræsentant for det
kristendemokratiske parti.
I egenskab af borgmester kæmpede han
for sin by, ikke mindst i de sidste krigsår,
hvor han gjorde alt for at redde den for
krigens ødelæggelser, da kampen stod
mellem den vigende tyske hær og de alli-
erede, som trængte frem sydfra. I den for-
bindelse fik han anerkendt Assisi som
hospitalsby for de sårede tyske soldater,
så den var sikret mod krigshandlinger.
Fra 1920 var han formand for den gamle
videnskabelige selskab Accademia Pro-
perziana del Subasio og fra 1932 for Det
internationale selskab for franciskanske
studier. Det var også ham, der i 1927 fik
genoplivet den middelalderlige forårsfest
Calendimaggio.
Derfor er hans Frans-bog fra 1926 også så
meget forskellig fra Sabatiers og Johs.
Jørgensen. Den er meget større og er fuld
af diskurser og svinkeærinder. Det er ty-
deligt, at han er ikke blot interesserer sig
for personen Frans, men i lige så høj grad
for hans by, så den skildrer også mange
ting, som ikke har direkte tilknytning til
Frans, fx historien om Den hellige Rufi-
nus, som i begyndelsen af 200-tallet brag-
te kristendommen til Assisi, hvor han
blev biskop og siden martyr.
HERMAN HESSE (1887-1962)
Vi kommer nu til en række bøger, som er
interessante af en ganske bestemt grund –
nemlig at de er skrevet af anerkendte for-
fattere, som er kendt for helt andre ting.
Vi kunne jo inddrage Johs. Jørgensen i
denne række, han som var blandt de mest
anerkendte digtere i sin samtid.
En anden var den tyske nobelpristager
Herman Hesse, som mest huskes for ro-
manen Steppeulven, som mange år efter
sin udgivelse blev en slags bibel for ung-
domsoprøret og for eksperimenterne med
narkotiske stoffer i 68 og årene efter. Men
Hesse skrev allerede i 1904 – som 17-årig
- en bog om Frans af Assisi, som for nog-
le år siden blev udgivet af Kristeligt Dag-
blads Forlag i dansk oversættelse. Det,
som han særligt så i Frans, var hans fat-
tigdom, at besiddelsesløsheden var den
eneste mulighed for indre frihed. Og så så
han i Frans også en naturfølelse, som til-
talte ham meget.
Og så har nok kunne spejle sig i Frans’
opgør med faderen, da han i puberteten
kom i stærk konflikt med sine pietistiske
forældre og følte sig forstødt af faderen.
G. K. CHESTERTON (1874-1936)
Den engelske forfatter Chesterton, der dø-
de i 1936, var ligesom Johs. Jørgensen
konvertit til den katolske kirke. Meget af
18