Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 19

hans forfatterskab forsvarer hans katolske tro, som havde vakt stor sensation, da han i 1922 i en alder af 48 konverterede. Han er bedst kendt for sine fortællinger om den katolske præstedetektiv Father Brown. En del af disse fortællinger bru- ger Chesterton til at afsløre, at det netop er, når troen forsvinder, at overtroen og tendensen til at løbe efter lygtemænd kommer ind. Mennesker hidser sig op til at opfinde de mest fantastiske overnaturli- ge forklaringer på forbrydelser og ufor- klarlige hændelser, som Father Brown så til slut afslører har en ganske rationel for- klaring. Chesterton har vel følt en trang til at vise, at troen kan forenes med det ratio- nelle. I den forbindelse kan også ses hans bog om Frans af Assisi, som han udgav året efter sin konvertering. Han begynder med at opremse to forkerte og én rigtig måde at skildre Frans på. Den første forkerte er at skildre ham ud fra alt det, som giver mening for et mo- derne sekulært menneske, at han på man- ge måder var foregangsmand for noget, som vi lægger vægt på i dag. Den anden er, at se ham udelukkende ud fra den religiøse side, ukritisk skildre alt det, som er uforståeligt for moderne men- nesker. Chesterton vælger en tredje vej. Han fast- holder at Frans med sine “moderne” ideer og sine uforståelige middelalderlige tan- ker er den ene og samme person. Derfor må vi begynde med det, som giver me- ning for os, og så med det som udgangs- punkt se på det, som vi ikke forstår, og prøve at undersøge, hvorfor det gav me- ning for Frans. Også når han skriver om Frans, så vil han forene det religiøse og det rationelle. Det er nok ikke tilfældigt, at Chesterton også har skrevet en bog om den, der mere end nogen anden forsøgte at skabe et rati- onelt system ud af troen, den store teolog Thomas af Aquinas. NIKOS KAZANTZAKIS (1883-1957) Vi kunne sagtens slutte med at nævne de mange danskere, som i de senere år har skrevet bøger om Frans. Vi har en del go- de bøger i vores bogbod. Men jeg vil hel- lere slutte med en række forfattere, som ikke opfattes som specielle kristelige. Og så har de alligevel har været dybt engage- rede i Frans’ vidnesbyrd. Nikos Kazantzakis fra Kreta var i den grad forkætret af den græsk-ortodokse kirke, at han ikke engang kunne blive be- gravet på kirkegården. Danskerne kender ham nok især for filmatiseringen af hans bog om Zorba, grækeren. Men han har også skrevet en bog som Den evige Van- dring Opad, som er en slags meditation over lidelseshistorien. Men han har også skrevet Min Frans af Assisi. Det er ”min Frans”, fordi bogen under- streger det personlige perspektiv på Frans, det er vigtigere for ham end den historiske nøjagtighed. I den bog lader han broder Leone fortælle, og derfor får bogen en tone af hans hengivenhed over for sin mester. Og det som tæller for Ka- 19