Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 96 Juni 2018 | Page 16

genkåringen skrive den officielle levneds- beskrivelse. Den afslører Thomas som en lærd mand, som formår at skrive i en gennemarbejdet og måske noget svulstig stil. Man kan mærke, at han har både en litterær og en bibelsk dannelse, han kender kirke- fædrene. Adressaten for værket er ikke mindst paven, og formålet er at begrunde, dokumentere Frans’ helgenværdighed. Værket er delt i tre bøger. Den første handler om Frans’ liv frem til 1224, altså om alt det, som lå forud for hans stig- matisering på La Verna. Thomas for- tæller den historie, som vi møder, hver gang vi kommer til Assisi. Frans var dår- ligt opdraget af forældrene – det betyder vist nærmest at han var opdraget til et verdsligt liv. Men Gud gør indtryk på ham gennem sygdom og gennem drømme og han begynder at udtrykke sine drømme om et anderledes liv gennem billedtale: han har fundet en brud, han har fundet en skat. Så følger begivenhederne ved San Dami- ano, som han vil genopbygge for penge erhvervet ved at sælge ud af varerne fra faderens butik. Det bliver så fulgt op af faderens indespærring af ham og af at moderen befrier ham igen, og af den situ- ation, hvor han foran biskoppen bryder med faderen for at leve et nyt liv. Han oplever at blive udplyndret af røvere og han begynder at tjene de spedalske. Han fortsætter genopbygning af San Da- miano, som senere bliver hjemsted for klarisserne, og vil ligeledes genopbygge Porziuncola. Han prædiker evangeliet og forkynder fred, andre begynder at slutte sig til ham, og han begynder at sende dem ud i verden to og to. Da han har fået 11 brødre tager han til Rom for at få pavelig godkendelse. Han omvender mange til den nye livsstil, og der fortælles hvordan han opdrog de nye brødre til livet som mindrebrødre. Så er der nogle kapitler om livet i hytterne ved Rivotorto, herunder også om det syn, hvor brødrene så Frans i en ildvogn. Så berettes om hans omsorg for brødrene og hans afvisning af egen betydning. Så om hans ønske om at opnå martyriet og om, at han derfor (forgæves) søgte at rejse til Spanien og senere til Sy- rien for at prædike for muslimer. Om hans prædiken for fuglene og andre for- tællinger om ham og dyr. Så kommer en række kapitler om undere udvirket af Frans og om hans omsorg for fattige og for alle skabninger. Thomas slutter første bog med at fortælle om, hvordan Frans holder jul i Greccio med den første jule- krybbe. Anden bog er kortere. Her fortælles der om Frans ophold på La Verna, om stig- matiseringen. Og også om de sygdomme, som Frans led af i den sidste år af sit liv. Til sidst lå han syg i bispegården i Assisi. Der lod han de mest nærtstående brødre tilkalde og velsignede dem, ligesom Ja- kob i Det gamle Testamente velsignede sine sønner. Og blev så ført ned til Porzi- uncula, hvor han døde. Og brødrene sørgede, men fyldtes med glæde, da de så stigmaterne på hans fød- der og hænder. Og der fortælles til slut om klarissernes sorg i San Damiano og om hans begravelse. Tredje bog er skrevet senere. Den kan ik- ke være en begrundelse for helgenkårin- gen, for dens første kapitel er en skildring 16