Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 96 Juni 2018 | Page 12

Eftermiddagen var til fri disposition. En del af gruppen benyttede den til afslap- ning i San Lorenzos have med den skøn- ne udsigt over byen – også kaldet ”Eilas Bar”. Dette var dagen for den traditionelle mid- dag på Restaurant Le Terrazze di Proper- zio sammen med Broder Theodor. Også her med en smuk udsigt over dalen i den nedgående sol. Fredagens bytur startede i Santo Stefano med de tre klokker, hvoraf den øverste helt at sig selv ringede, da Frans døde, og det er nok den kirke i Assisi, der bedst mest matcher Frans ånd, enkel, smuk og fredfyldt er den. Kirken ”i den brudte mur”, San Giacomo De Muro Rotto, var ligeledes ganske smuk, og klosteret har desuden en dejlig have med udsigt til Jacobsporten. Rundvisningen sluttede i San Pietro – benediktinerkirken med den smukke julekrybbe. Eftermiddagen var til fri afbenyttelse. Vi tog under Gydas ledelse en tur rundt med bybussen, tre kvarter, hvor vi fik set byen fra alle vinker og verdenshjørner. Vi og en del andre måtte også lige endnu en tur omkring San Lorenzos have og nyde en forfriskning denne sidste dag i Assisi. Hjemturen lørdag gik via MANGE hårnå- lesving til Benediktinerklosteret Subiaco, hvor vi så det ældste, kendte billede af Frans malet i hans samtid, da han hverken har glorie eller stigmater. Det var så gan- ske afgjort et kloster, der er et besøg værd, også et længere besøg, end vi hav- de tid til. Efter endnu en lille times bjergkørsel nåede vi frem til frokoststedet, hvor vi indtog turens sidste inkluderede måltid med tilhørende vine, inden de sidste par timers kørsel til Fiumicino. En oplevelsesrig tur at tænke tilbage på: Måltiderne i klostret, sendrægtig kaffe- brygning, men bliver maden ikke bedre og bedre?, morgenandagt med skriftens ord, Gunnars tolkning, veksellæsning, velsignelse og sang, Klarissernes aften- sang i Chiesa Santa Chiara, de hyggelige aftener på Piazza del Comune og ikke mindst aftenerne på terrassen under fuld- månen med oplæsning af Fiorettis legen- der om Frans og sang efter de nye sang- hæfter står som højdepunkter i en ufor- glemmelig tur. Vi kan endnu engang konstatere, at Assisi-Kredsens rejser er stærkt vane- dannende. Tak til Gunnar og Michael og de øvrige rejsedeltagere. Bente og Peter Dinesen 4. og 3. gangs deltager Udsigten fra ”Eilas Bar” 12