viden igen kom til udtryk, men desværre
også her i en meget dårlig akustik.
En dag uden så meget Frans, men til gen-
gæld en by med spændende historie.
Tirsdag gik vi til San Maria degli Angeli,
hvor ikke mindst den lille kirke, Porziun-
cola, betager, men kapellet over Frans
død, Rosenhaven med roser uden torne,
den trofast rugende hvide due er da be-
stemt også et besøg værd.
Eftermiddag med de små taxaer gennem
hårnålesving op på Monte Subasio til
Eremo delle Carceri. Højdepunktet er helt
ubestridt, når vi synger ”Dejlig er Jorden”
på dette smukke sted. Monte Subasio tog
sig ud fra sin bedste side med heste, orki-
deer og i det hele taget et blomsterflor
uden lige. Vi måtte undvære at se de ny-
restaurerede malerier i kirken i Spello, da
den var lukket, men vi kunne nyde folke-
livet på torvet og de mange unge og gam-
le der plukkede blomsterblade til den
forestående fest, hvor gaderne pyntes med
motiver af forskelligt farvede blade. Vi
sluttede i kirken i Rivotorto med hytterne,
som Frans og hans brødre boede i i star-
ten.
La Verna-turen onsdag startede med be-
søg i Museo Civico i Sansepolcro, hvor
Piero della Francescas opstandelsesbille-
de af Jesus nu er færdigrestaureret og tog
sig smukt ud, men ikke mindst nød vi
synet af keramikreliefferne og
”altertavlen” med Barmhjertighedens
Madonna. I bussen hørte vi Johannes Jør-
gensens beretning om Frans møde med
grev Orlando, som resulterede i overdra-
gelsen af La Verna til Frans og brødrene
og ligeledes beretningen om stigmaterne.
Vi deltog i tidebøn og procession, i øvrigt
sammen med en gruppe kapucinermunke
fra Brasilien.
Vi gik ikke sultne i processionen, for in-
den ”havde vi nydt et beskedent måltid,
som et par brødre havde mikset sammen
til os i et lille træhus” – Gunnars udlæg-
ning af dejlig frokost i Ristorante La
Melosa.
Dagen sluttede med en hyggelig og festlig
aften med søstrene, som til trods for
”mandefald” underholdt med smittende
glæde, sang og dans, vin og slik.
Torsdag spadserede vi til San Damiano,
hvor korset talte til Frans om at genop-
bygge kirken, som Klarisserne senere
overtog. Vi hørte bl.a. om, hvordan Klara
stående i døren havde frelst kirken og
byen fra muslimernes hærgen ved at hol-
de relikvieskrinet i sine fremstrakte hæn-
der. Den smukke klostergård med de
overdådige pelargonier i mange nuancer
var et betagende syn.
Den smukke klostergård i San Damiano
11