string. Det blev oven i købet bestemt, at alle andre skildringer af Frans’ liv skulle brændes. Dette skete dog heldigvis ikke. Vi ser også, at det er dette værk, som har inspireret Giotto til billedserien over Frans ' liv i Basilica di San Francesco i Assisi.
Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved Bonaventuras fremstilling som værende den mest autentiske kilde til Frans’ liv.
Paul Sabatier, den franske Frans-forsker fra slutningen af 1800-tallet, havde det synspunkt, at Bonaventura forsøgte på at ensrette billedet af Frans for at skabe ro i den stridende orden, hvor strammere og slappere, spiritualer og konventualer, ikke kunne blive enige. I den sammenhæng mener kritikerne, at Bonaventura har udeladt skildringer af de hårde og primitive vilkår i de første år og om Frans’ mistro til lærdom som en fristelse til hovmod. Han ville derved legitimere den form, som ordenen nu havde taget med velordnede klostre og lærde brødre som ham selv.
19
FIORETTI
Lad os gå videre til det middelalderskrift om Frans, som vi kender bedst. Det er Fioretti,” de små blomster”, som navnet betyder.
Fioretti er blevet til i 1300-tallet. Mange mener, at forfatteren er en Ugolino Brunforte, hvis far var en adelsmand i Le Marche. Hvis det er korrekt, må Fioretti være skrevet inden 1348, hvor han døde som provincialminister i Le Marche. Denne forfatterangivelse passer jo godt sammen med, at netop Le Marche( Mark Ancona, som Johannes Jørgensen kalder det) øst for Umbrien spiller så stor en rolle i Fioretti.
Sabatier, den franske forsker, som jeg senere vender tilbage til, finder Fiorettis historiske værdi større, end mange af hans samtidige forskere vil tildele den. I modsætning til mange andre mener han, at også de historier om Frans, som ikke findes hos Thomas af Celano og Bonaventura sagtens kan have en historisk kerne i deres hovedsag, om end der i detaljerne nok kan ses legendens omdannende værk. Han mener, at første del af Fioretti, den som har det største vingefang, i sin kerne bygger på broder Leone beretninger, mens anden del er beretninger, som Ugolino har samlet i Le Marche.
Fiorettis store betydning ligger i, at den er blevet folkebog; den indeholder de mest kendte historier om Frans. Vi kender jo vist alle legenden om ulven i Gubbio, og om den fuldkomne glæde. Den er blevet læst og fortalt for børn og voksne, og bliver det stadigvæk. Vi ser stadig i Assisi børnebøger til salg med genfortællinger af nogle af legenderne fra Fioretti.
Sabatier skriver om den:” Folket elsker denne bog, som lærer det enhver menneskesjæls uendelige værd, selvom denne sjæl tilhører en røver eller en oprørsk og gudsbespottende spedalsk.
---
Vi elsker denne bog for dens utæmmelige optimismes skyld. Midt i uvejret og ødelæggelsen får den os til at håbe, og mellem ruiner taler den til os om genfødelsen og nyt liv.