SOLSANGEN - 800 år af Gunnar Bach Pedersen
13
Mon ikke mange har det ligesom jeg , at vi synes , at det er den unge Frans , der taler mest til os ?
Her møder vi den unge ambitiøse mand , som ikke vil være klædehandler , men ridder . Her møder vi ham , der opdager , at Gud har tænkt en anden ” karriere ” til ham . Han skal ikke være et stolt menneske , som med våben i hånd skal tilrive sig rigdom og ære . Han skal i stedet være Guds lille ydmyge og fattige tjener , der gennem sit liv skal være et vidne om Gud og en helt anden måde at leve i verden og sammen med næsten og med det øvrige skaberværk .
Og det er især de første af Giottos fresker i basilikaen , vi husker - ikke mindst Frans i bøn foran krucifikset i San Damiano og hans afkald på al ejendom , da hans far appellerer til biskoppen for at få denne oprørske søn ind på en pæn borgerlig karrierevej .
Alligevel er det nok de seneste år i hans liv , som giver anledning til de store mindefester . Om i disse år kommer de som en perlekæde .
For to år siden kunne man - med centrum i det lille kloster i Greccio - fejre 800-året for julefejringen i skoven dér , hvor Frans fik lavet den første julekrybbe og dermed begyndte en tradition , som har levet siden , og som i de senere år ser ud til at brede sig også i protestantiske kredse .
Sidste år var det Frans stigmatisering , der blev mindet .
Og i år er det så 800 år siden , at Solsangen blev til - Frans ’ lovprisning af Gud for skaberværket . Det som den unge ridderspire ville erobre sig , inden han lærte , at det ikke skulle omgås med begærlighed , men med familiefølelse og omsorg .
Og næste år er det så 800 år siden Frans døde natten til d . 4 . oktober 1226 . Det følgende år er der så vist ikke noget at fejre , men allerede året efter er 800-året for hans helgenkåring . Det skete d . 16 . juli 1228 .
Men i år er det altså 800 år siden , siden Frans næsten blind og svækket af stigmater og sygdom , i en grenhytte udenfor